torsdag den 19. marts 2015

Sevilla – igen, igen.

Har læst et sted, at folk i Sevilla med slet skjult stolthed siger ’På spansk rimer Sevilla på ’maravilla’ – vidunder’.
Og det er sandt.
Byen er fuld af vidundere og smuk poesi. Desværre også af alt for mange biler.
En af de smukke store bygninger, som også er verdens største barokbygning, er Den kongelige tobaksfabrik, der blev bygget i 1700-tallet på kongeligt initiativ. Her blev cigaretten opfundet. Dramaet omkring den  andalusiske skønhed Carmen foregår her omkring tobaksbygningen og ved tyrefægterarenaen, der ligger tæt ved. Carmen var cigaretruller.
Går og går og går rundt i byen hele dagen, og benene er mindst 5 cm kortere, da vi skal hjem. Det er mandag, så alle museer er (heldigvis ) lukket ! Vidunderligt bare at skulle gå og kigge og og hengive os til ’stille væren’ på de små hengemte pladser.
Markedet og den brede gågade på Triana er den rene lise, hvor man er fri for bilerne.
Finder den ældste tapasbar i byen ’Rinconcillo’ fra ca 1670 i Calle Gerona, og får en plads ved bardisken, hvor alt, hvad vi fortærer, straks bliver noteret med kridt på disken.








1 kommentar:

  1. Ahhhhhhhhhhh. farverne kommer ind med ord og billeder. Ahhhhh

    SvarSlet