Hjemme igen efter 6 uger i Andalusien

Glædes nu over forår i Danmark og den første morgen hjemme er himlen blå og haven myldrer med planter og blomster, der pibler og blomstrer og gør en glad.
Anemoner i blomst 24. marts..................

Kirken i Mudejarstil og den store moske i Cordoba.

I Cordoba finder vi noget så særligt som en meget lille kirke, et bedehus, Iglesia de San Bartolome,bygget i mudejarstil inde i det gamle jødekvarter. Den blev sansynligvis bygget efter, at jøderne blev smidt ud ca 1570, og mens man stadig gjorde brug af de islamiske bygmestre og kunstnere i denyopførte kristne katolske kirker. 

Og i moskeen er det forunderligt at se, hvordan den katolske katedral og den gamle islamiske moske blander sig med hinanden. Vidunderligt for os alle, at de dengang bevarede moskeen og ikke rev den ned, som man gjorde i Sevilla.

Hammam i Cordoba.

 
At komme til Cordoba er ren glæde. Cordoba, der engang var den største by i Europa, og hvor den største moske uden for Medina ligger ( omend den ikke mere er en aktiv moske og forlængst erobret af katolicismen og ydermere huser en stor katedral ) er en perle blandt mange her i Andalusien. Byen blev grundlagt af romerne ca 150 f.Kr, og sporene fra romerne møder man mange steder – ligesom der også er en særlig bydel i det gamle Cordoba fra mauertiden og en bydel, hvor jøderne boede i en ghetto med 2 aflåste porte i den gamle bymur.
Og at besøge en hammam i den gamle arabiske bydel med en badedragt i tasken lige bag moskeen er ren forkælelse. Det er en ret nybygget hammam i gammel stil, der ligger i et hus fra 1600-tallet.
Man kan købe sig til bad og massage i forskellige prisklasser. Som novice inden for ’hammamer’ prøvede jeg en  ’banjo y masaje relajante’, hvilket betød, at jeg havde adgang til en fuldstændig vidunderlig smuk badeafdeling med små og større bassiner, omkranset af søjlegange og fint loft med små huller som stjerner ( lysindtag ). Man sætter sig på stenbænke i bassiner med henholdsvist varmt - og meget varmt vand og dampbad og i koldt bad og forfra igen, så mange gange man har lyst. Slapper totalt af og det er ren nydelse og velvære. Ind i mellem kan man sætte sig og drikke sød the fra fine små krus. Til slut 15 minutters massage af en dygtig og meget sød kvinde. Voila J
Oplevelsen kan lidt sammenlignes med som at opholde sig i en slags Alladins hule – eller også hedder det noget andet J
Måtte ikke tage billeder udover ved indgangen, hvor man køber billetter – men kig her www.hammamalandalus.com

 Og en aftentur langs moskeen bagefter var meget stemningsfuld med blødt lys på de gamle murværker.

Frigliana, den sidste mauriske bastion.

Frigiliana er en smuk hvid by – måske den smukkeste af alle de hvide landsbyer, som vi har set. I romertiden var det den største by i Andalusien. Ydermere var Frigliliana den sidste mauriske bastion, der faldt i katolikkernes hænder i 1569. Næsten 100 år efter at Granada faldt. Byen var hovedsæde for det mauriske oprør mod katolikkerne 80-90 år efter ’reconquista’, generobringen, som de katolske konger Isabella og Ferdinand stod for.
Frigliana er en glæde at besøge. Den åbner sig ikke bare ud i landskabet, men også ind mod sig selv. Arkitekturen er helt særlig. Meget klassisk arabisk byggemåde. Byen ligger som en terrasse op ad bjergsiden med to lange gader – en øvre og en nedre og så en masse små forbindelsesgade/trapper imellem dem. Ind i mellem får man et kig ud over bjergene, Axarquia, og ned over Middelhavet. Ben og knæ bliver udfordret i den helt store stil.
Og så er den rasende velholdt – alt er nykalket og ikke antydning af ruin noget steds. Man bliver også mødt af den ene turistbutik efter den anden. Her kommer mange turister, og det er fuldstændig forståeligt, for byen er noget helt særligt.

Alhambra

Besøg på Alhambra er intet mindre end mageløst. Fik lov at se både de arabiske bade og dronningens påklædningsværelse, som begge har været lukket siden 1984. Og nu er rummene bare åbne i 4 måneder og bliver så lukkede igen for at beskytte de sårbare områder og kakler, som åbenbart ikke tåler for meget lys. Og da slet ikke blitz fra fotoapperater, hvorfor vi selvfølgelig ikke måtte fotografere. Men der er jo motiver nok at tage af alle de andre steder.

Gensyn med 'Pueblos blanchos' i Grazalemamassivet

Meget smuk tur gennem Grazalemamassivet, der ligger sydøst for Sevilla ned mod Malaga. ’Pueblos blancos’( de hvide landsbyer ) ligger som små hvide dunklatter spredt rundt omkring. De ligger vidunderlig smukt i landskabet, stammer tilbage fra mauertiden og er som regel placeret på bjergtoppe for at kunne forsvare sig. Mange af dem har imponerende mauerborge tilbage, som man slet ikke forstår, hvordan de har kunnet bygge. Men menneskeliv dengang betød måske heller ikke så meget ?
Først et fint gensyn med byen Zahara de la Sierra, som ligger ved en stor sø. Den er præget af turisme på en helt anden måde end vores egen Olvera, hvor vi boede 14 dage i 2011. Den besøger vi også, og det er et skønt gensyn. Det er en kæmpestor glæde at få lov at gense steder, hvor vi har været så glade for at være før på tidligere rejser. Også et særdeles velsmagende og på alle måder herligt gensyn med vores gamle tapassted ’Juanito Gomez’ midt i den gamle bydel i Olvera. Hermed er tippet givet videre :-) 

Sevilla, byen over alle byer i Spanien

Sevilla kan ikke fortælles – Sevilla skal opleves og gå'es rundt i og blive væk i - og så meget, meget mere.

En forrygende by fuld af liv og skønhed. Storhedstiden fra dengang byen blev den mest velhavende i verden efter erobringen af stort set hele Syd- og Mellemamerika spores overalt i byen. Flamenco på Casa Memoria ( www.casadelamemoria.es ) er det bedste, vi har set til dato. Tapasbarene er helt i top og mange steder med tyrehoveder på væggene.
Tyrefægterarenaen befinder sig i kategori 1, fordi den har over 30 kampe om året og i øvrigt er den vigtigste i verden. Flot, flot - det lokker svært meget at komme til en tyrefægterkamp – guiden fortæller, at tyrene er yderst intelligente, og inden der er gået 5 min ved de, om deres modstander er højre- eller venstrehåndet.
Kom herned .................

Balcon de Europa i Nerja lige ud til Middelhavet

Balcon de Europa er en kæmpestor terrasse, der ligger foran de små krogede gader og gyder i det gamle Nerja lige ud til Middelhavet. Store, store klipper er fundament for terrassen, og forneden hele vejen rundt om terrassen er der en bred sandsstrand. Hele Middelhavet glitrer i solen, ser meget indbydende ud, men der vil stensikkert være meget  langt og forfærdelig koldt at svømme til Afrika, som ligger overfor.
Her vrimler med mennesker i alle aldre, og folk står i kø foran spisestederne. Der er et stort telt på terrassen og åbenbart et eller andet i gang med konkurrence omkring noget cykleri. Bunker af mennesker og en masse på cykel. Både børn og voksne og også udklædte folk. Men vi er jo også midt i karnevalstiden
Det er andalusisk festdag i dag – uafhængighedsdagen for Andalusien. Blev vist indstiftet for ikke så mange år siden.
Folk er virkelig ude for at more sig. Her er liv og glade dage og sol og skøn stemning.
Vi ender på den fantastiske strandrestaurant ’La Barraca’ helt langt nede ved vandet i en lille lagune i et rasende smukt naturområde med store klipper og fin vegetation. Bl.a. rosmarin i blomst overalt og blomstrende gule gyvel. Maden er helt i top – masser af fisk og frittede berenjena ( auberginer) med sirup af sukkerrør, der vokser lige bagved, lammekoteletter og alt andet godt.
Kraftig blæst og masser af skumsprøjt på stranden.

Alhama de Granada og slugten El Tajo i bjergene

Vidunderlig tur i bil gennem bjergene, Sierra de Tejeda, til byen Alhama de Granada oppe i bjergene ind mod Granada med den fantastiske slugt El Tajo. Wau !!! Meget spektakulært – og ud til de varme kilder, hvor de gamle arabiske bade desværre er spærret inde i et hotel. Helt vildt hotellet har fået lov til det.
Allerede romerne brugte badene, og der også en gammel bro fra romertiden tilbage.
Mauerne gav byen navnet Alhama pga de varme kilder.
Masser af blomstrende mandeltræer og voldsom natur. Kæmpestore klippeformationer, hvor der vokser bla mandeltræer i de mindste sprækker. Men en iskold vind i dag.  Tilgengæld har vi stadig glæde af blomsterne i mandeltræerne, som blomstrer på livet løs og stadig er der pga kulden oppe i bjergene.
Byen er fin med fine bygninger og kirker, som desværre er lukkede. Æv, men de er øjensynlig bange for, at vi/nogen stjæler kirkesølvet.
På lørdag er her karneval i byen – der bliver sat en stor scene op på torvet. Overalt i småbyerne hernede fejres karnevallet.

Ruta Mudejar, tur i bjergene, lige bag Velez Malaga.

Ruta Mudejar, en fin tur rundt i bjergene bag Velez på mudejar-ruten med besøg i landsbyer, der alle har fornemme eksempler på arkitektur fra Mudejarperioden. Det er den periode på ca 70 år, hvor mauerne stadig fik lov at være i landet og dyrke deres kunst, kultur og religion, efter de kristne tog magten i 1492. I landsbyerne ser vi smukke tårne, gamle mauertårne, måske minareter, der nu er lavet om til kirketårne. Går rundt i den lille by Salares – ligner på mange måder en græsk landsby. Fuldstændig nykalket og døre og vinduer tit grønne eller blå. Det hele står knivskarpt med solen, der giver et kolosalt lys. Små stejle smågyder og vidunderlige kik ud over bjergene, hvor der er stadig her og der er blomstrende mandeltræer. Bjergvejene snor sig uafladeligt, og turen er en stor omgang hårnålesving. Finder heldigvis en åben bar med mad, hvor de med meget stor venlighed serverer vidunderlige små fiskeretter.

Karneval i Velez Malaga

Byen er fuld af karneval. En stor oplevelse af være med til, også fordi så godt som hele byen er på stikkerne. Kl 17 samles alle de udklædte, og de er mange. Masser af børn med forældre i hånden som fex mariehøns, feer, ninjaer eller sørøvere. Men så er der de store grupper, hvor fantasien omkring udklædning virkelig har været  i spil. Grupper på tværs af alder. Her møder vi blandt andet sigøjnerfamilier, rokokkodronninger og konger med små prinser og prinsesser, haremskvinder og sultaner, et sted er der ca 20 med i noget, der ligner selveste Alladins hule med spåkoner og krystalkugler og den slags.
Fantastisk, som der er gjort noget ud af det. Der er også penge og ære på højkant, for der dystes om priser, når kåringen skal finde sted kl 21 på pladsen, lige hvor vi bor. 1.præmien til grupper med både børn og voksne er på 200 EU. I alt bliver er uddelt 13 priser, hvor den mindste pris er på 50 EU.
Folk myldrer til og tager opstilling. Masser af udklædte mennesker samles øverst oppe i den gamle bydel og ’nogen’ i stil med hjemmeværnet spærrer af overalt, hvor processionen skal gå. Det hele går i gang med en bil foran med musik og så er der karneval for alle pengene.
Processionen skrider langsomt gennem byen, der er nok flere tusinde med i optoget og kødranden af folk, der kigger på bliver større og større. Det hele varer i 4-5 timer, og så er byen stille igen.

Livet i Velez Malaga og de fine pladser.

Velez er en dejlig by med flere fine pladser, hvor der er et vældigt liv. Om formiddagen sidder mænd af den ældre årgang på bænke og på cafeer og snakker. Nogen drikker kaffe, andre får en øl og en tapas, men de fleste hygger sig bare. Konerne er ude at købe ind, hjemme at lave mad eller står og holder passiar med hinanden på gadehjørnerne.
Vi har vores yndlingsbarer på pladserne – fex er der formiddagskaffe på San Francescopladsen lige ved det gamle marked. Vi bor bare 5 minutter derfra.
Vi er meget meget glade for valg af by - en ’hverdagsby’ med almindelige mennesker, masser af dagligliv og gode småbarer og indkøbsmuligheder. Bragende smuk natur lige udenfor og havet bare 4-5 km sydfor byen.
Og vi har fået daglige vaner og og små rutiner. Kender slagterkonen, barmanden, konen på markedet osv – råvarerne er helt i top hele vejen rundt, og der mangler hverken frisk fisk, skalddyr, godt kød eller fine grønsager.
Om formiddagen er her et vældigt leben i byen, i siestaen mellem 14 og 17 fuldstændig dødt og hen under aften igen masser af liv, og der myldrer med folk i alle aldre.
Her er godt at være og lave liv.

Lidt om Velez Malaga og medinanen.

Både fønikerne, grækerne og romerne har haft bosted her, hvor Velez Malaga ligger. Vi bor i medinaen, som er den bydel, mauerne grundlagde i mauertiden ( 711 – 1487 ). Og på den tid var Velez

måske den vigtigste by på kysten her øst for Malaga.
Man kommer ind i medianen gennem den gamle hovedbyport ved siden af den gamle mauerbymur. Meget imponerende. Medinaen er fuld af snævre gader, der går ud og ind af hinanden og op og ned – og kun få af dem er så brede, at en bil kan presse sig igennem. Men her er til gengæld op til flere haner, der galer lystigt fra midt på natten.
Vi hilser nu på de fleste af de mennesker, der bor her – siger ’ola’ og der hilses venligt tilbage.
Øverst oppe i medinaen ligger den store kirke Santa Maria, som er bygget ovenpå og med mange elementer fra byens største daværende moske. Fex hesteskobuer, keramikfliser og det store træloft, der er konstrueret sådan, at der ikke er brugt et eneste søm eller skrue. Flot tømrerarbejde, må man nok sige.
Udover at være kirke rummer Santa Maria også et imponerende museum for Semana Santa, påskeugen med de traditionelle påskeprocessioner. Velez har en meget stærk tradition for Semana Santa. Her er ikke mindre end 19 broderskaber, der alle laver hver deres procession.

Søndagsudflugt til byen Competa

 
Byen Competa ligger klinet op af en bjergside langt inde og højt oppe i bjergene, i Axaquia. Bragende smuk bustur og mandeltræerne blomstrer stadig mange steder. Er florlette og lyserøde.
Ud af bussen og så er det ellers arriba, arriba.
Bliver mødt med et skilt, der på dansk tilbyder advokathjælp til køb og salg af boliger, arv og testamente og mere af slagsen. Her er mange fastboende med ikke spanskbaggrund – også mange danskere. Vi hører dansk mange steder og møder også en tapper og energisk dansk mand, der har taget turen på cykel ( vel at mærke en proffessionel landevejscykel) hele vejen op fra kysten. Belønningen var et stort glas koldt øl – forstås. Og 20 km på frihjul ned til kysten igen.
Byen er fin og ’nysselig’ – meget velholdt. Har en helt anderledes brolægning end vi har set andre steder. Masser af snævre gader, der går op og ned. Og ikke mindst en kæmpestor udsigt udover bjergene og ned og udover havet. 

Marked I Malaga

Markedet i Malaga er en rejse værd – og varer kan man få i tusindvis. Alle sammen nogen, man kan spise og drikke, og kvaliteten er helt i top –  priserne overordentlig rimelige.
Markedet er overdækket, hovedindgangen en hesteskoformet port i den arabisk-spanske mudejarstil, og gangene med varer er snorlige og går på tværs og langs. Her vrimler med mennesker - de fleste med indkøbstasker.
Her er alt, hvad maven kan begære – kød, fjerkræ, fisk, skalddyr, grønsager, frugt,svampe, tørrede figner og den slags, mandler, nødder, krydderier, olivenolier, oliven af alle slags og meget mere. Alle varer er ordnet smukt og indbydende.
Nu midt på dagen sælger de fisk og skalddyr til halv pris, og mutter og fatter vender hjem med poserne fulde af ’godt’. Man bliver sulten af at gå der, og heldigvis er der tapasbarer, hvor de også skænker vin og øl. Fisketapas. Det smager himmelsk.
Leger med tanken om at kunne blive født på ny og skulle leve her og kunne købe de råvarer hver dag.
Vejret er blevet dejligt med sol og varme, så vi finder også en ny stråhat til havnefogeden.

La Axarquia - naturområde bag Velez

Gode venner fra DK, der er her lige nu og som har lejet bil, er så betænksomme at hente os og tage os med i bjergene. Området ligger lige bag Velez, hedder La Axarquia og er enestående smukt. Blæsten har ikke taget alle mandelblomsterne endnu og mimoserne blomstrer. Vi kører rundt på små bjergveje og hvert sving åbner for nye betagende syn. Vi ender på en strandrestaurant, hvor maden er helt i top – med udsigt lige ud til bølgerne og skumsprøjt. Der er sus i vinden. 

De første dage i Velez Malaga i Andalusien

Vi er nu kommet til byen Velez Malaga i Andalusien, hvor vi skal bo i lang tid og leve og lave hverdagsliv.
Formiddagstur dagen efter vi kom - det er søndag, og det regner og folk går til og fra kirke eller til og fra cafeerne eller står bare og snakker lidt og skutter sig under paraplyerne. Her er en fin stemning - byen er god at være i. Det er en halvstor by, hvor vi nok er de eneste turister. Velez har et charmerende 'centro storico', hvor vores hus ligger inde i de små snævre gyder og trappegader. Huset er et typisk spansk stenhus, der er bygget, så det er holder varmen ude om sommeren, men er så også tilsvarende koldt om vinteren. Og vinter er det stadig hernede, selv om solen nu titter frem af og til og giver krop og sjæl varme.
Udsigten er fra vores terrasse - vi kan se hele horisonten rundt. Ud over byens tage og kirker, ned til vandet og ud over bjergene, hvor de små landsbyer og huse ligger som små dunklatter.