Bodegas og sherryproduktion.

Jerez er verdensberømt for sin sherryproduktion og rundt om i byen ligger der mange bodegas. Her bliver sherryen fremstillet og lagret i store egetræstønder. Vi besøger Bodegas Tradicion (bodegastradicion.com ) – som siges at være den bodega, som producerer udelukkende på lagret vin. De sælger ikke en særlig slags sherry, Oloroso, som er under 20 år gammel. Og al produktion foregår ved håndkraft, selv propningen.
Tradicion er en af de mindste bodegas  i byen og har ’kun’ lidt over 1000 egetræstønder med 400 liter i hver. Fremstillingsprocessen er uhyre indviklet og sjov at blive fortalt om af en kyndig guide, der viser rundt og fortæller og til sidst giver smagsprøver.
Lærer, at der findes forskel på sherry, tak spids hvor smager de forskelligt ( og godt ) -  de fire slags, som vi smager på.
Udover sherry har Tradicion en stor privat kunstsamling med de store spanske mestre fra det 15 – 19 århundrede, som fex Zurbaran, El Greco, Velazquez og Goya. Og der hvor vi smager på sherryen hænger der originale keramikting af Picasso. Vældig flotte.
Et godt besøg, der kun kan anbefales, om nogen kommer forbi Jerez.

 

Tur i baglandet bag Jerez de la Frontera til Grazalemamassivet og pueblos blancos.

Jerez ligger i Cadizprovinsen og har et uhyre interessant bagland med smukke, storladne landskaber og masser af pueblos blancos, de hvide byer, der ligger som dunklatter rundt omkring.
Vi lejer bil med venner og kører først til byen Arcos de la Frontera, der ligger helt fantastisk på en aflang klippe med et kæmpestort slettelandskab foran, som når ud til Atlanterhavet. I Arcos er gaderne smalle og udsigten enorm. Først er både by og landskab pakket ind i tåge, men mens formiddagskaffen bliver drukket sker miraklet – tågen letter, og landskabet og udsigten folder sig ud. Fantastisk.
Senere besøger vi byen Grazalema, som går for at være byen med mest regn i hele Spanien, men vi er heldige. Byen bader sig i solskin, mens vi er der - og det er skønt at spise tapas udenfor på en af de små pladser, plazuelas.
Byen ligger inde i Grazalemamassivet, et stort og vildt landskab. I gamle dage har hele egnen været meget ufremkommelig og barsk. Mange byerne i området har  tilføjelsen ’de la Frontera’ – betyder ’grænsen’ og henviser til dengang de kristne og mauerne kæmpede om landet. I forvejen var det også her sigøjnerne gemte sig.
Til sidst ender vi i byen Medina Sidonia, som blev grundlagt af fønikkerne ( Sidon, byen i Libanon, hvor fønikkerne kom fra )– og den er som de andre byer fuldstændig vidunderlig.

El Puerto de Santa Maria – havnebyen mellem Cadiz og Jerez.

Byen er gammel og har den store opblomstring i 1500-tallet, hvor alt guldet  fra de spanske erobringer bragte kolossale rigdomme hjem til Spanien. Det ses i gaderne med de store gamle paladser,  velholdte borgerhuse, gamle fine klostre og en barokkatedral, der siger sparto med kæmpemæssige guldaltre. Og med storkereder på taget – vi tæller nok 10 storke på et sted.
Vi besøger byen en søndag i masser af sol og med karneval i byen. Vidunderlig stemning overalt. Folk hygger sig på pladser og i gaderne, og børnene leger med hinanden forklædt som små riddere, prinsesser, edderkopper, klovne og som feer eller ninjaer. Mange af de små børn ser ud som om, de ikke helt ved, hvorfor de ser skal se sådan ud og er temmelig betuttede at se på.
Der bliver spist is og tapas på et væld af cafeer – solen gør det skønt at sidde udenfor og bare kigge.
Alle samles på pladsen foran den store tyrefægterarena, musikken brager løs og der er lagt op til en kæmpefest, der måske varer ud på de små timer.

Cadiz – byen med den helt særlige beliggenhed.

Cadiz ligger forenden af en lang landtange, næsten som en ø ude i Atlanterhavet. Nogen mener, at det er den ældste by i Europa – svært at mene noget om !!!  Men dejlig er den.
Byen er skøn at gå rundt i. Fine pladser, både store og små og et mylder af smågader. Husene står i de fineste pastelfarver. Små spisesteder overalt med fisketapas og alle slags godbidder. Fristelserne lurer om hvert hjørne.
Der er en stor bystrand midt i centrum – lige nu her i februar nøjes alle med at kigge på havet.
Masser af velholdte huse fra dengang, da Cadiz havde sin storhedstid i 1500 og 1600 tallet, og hvor byen tog imod alle rigdommene fra Sydamerika, som blev fragtet hjem af Columbus og hans efterfølgere.
Og fremfor alt emmer byen af liv – karnevallet fylder byen lige nu. Det varer i 10 dage og i week-enden og om aftenen kan man slet ikke komme rundt for folk.

Flamenco i Tabanco el Pasaje.

Jerez er om noget sted hjemsted for flamencoen. Byen er kendt for masser af flamenco. Både store koncertagtige arrangementer på teatrene, flamencoklubber og så tabancoer. De sidste er vældig populære og her er der ofte flamenco med enkel og billig servering.
Der er flamencofestival i Jerez fra 20.2 – 7.3. www.festivaldejerez.es
Vi dumper ind på en af tabancoere, Tabanco el Pasaje.
Og får både tapas, fino, flamenco og skøn stemning for alle pengene. De har flamenco hver week-end, og der er hurtigt stuvende fuldt af glade mennesker. Folk klapper spontant med – og tak spids hvor kan de klappe i flamencorytme. Det går lige ind i hjertet – flamencoen sætter de store følelser igang, også selv om man ikke forstår ordene.

Calle Molineros numero 15 i Jerez de la Frontera.

Vi bor i et gammelt spansk-maurisk hus fra 1300-tallet. Ligger i centro storico, tæt på alting og med en god kaffe og tapasbar nede på hjørnet.
Huset er lidt som en labyrint med små gange og uderum. Her er 8 lejligheder med en masse fælles areal, som fex tagterasse og patio. Og huset har alle moderne bekvemmeligheder.
Detaljerne i huset er meget smukke. Overalt gamle antikke trædøre.
Gamle flisegulve med traditionelle mauriske mønstre og marmorsøjler i patioen. I vores lejlighed er der en gammel bue med et spænd på 8 meter. Og lige ud af vores dør er der en dejlig gård med sol det meste af dagen. Når den altså skinner J
Byen vrimler med små barer og finosteder. Næsten ingen turister og med togforbindelse til Sevilla og Cadiz. Og bus til kystbyen El Puerto de Santa Maria. Og i det hele taget er infrastrukturen god, så man behøver ikke bil. Og tid er der nok af, så vi skal ikke skynde os med noget.
Her bliver godt at bo.

Fra Malaga til Jerez de la Frontera gennem Grazalemamassivet.

Sidder med panoramaudsigt i en af de gule Amarillobusser på første sæde i 4 timer. På vej til Jerez de la Frontera fra Malaga.
Og turen er mere end smuk. Den er også storslået og voldsom. Det var her inde i det uvejsomme land, at sigøjnerne boede og også mauerne, da de blev fordrevet efter generobringen.
Godt chafføren er vant til at køre der, for turen ind over bjergene til landsbyerne er på meget snævre veje og tit uden afskærmning.
I starten er der masser af appelsintræer og citrontræer. Millioner af citrusfrugter.Gamle oliventræer. Blomstrende mandeltræer, hvide og lyserøde ligger spredt ud over landskabet. Og blomstrende gyvel dukker op. Der er masser af små hvide byer, pueblos blanchos. Og vi kører til vores store glæde både gennem Ronda med den 100 meter dybe slugt og senere Olvera, hvor vi boede i 2011.
Efter 4 timer fremme i Jerez – wau sikke en by.