torsdag den 13. maj 2010

Hjemme igen

Efter 11 uger og 8.797 km (+biltog Hamborg/Basel +færge Napoli/Palermo) kom vi hjem til Illebølle i går. Vi er forvirrede, glade og taknemmelige over alt det, vi har oplevet - og kassebilen er uden ridser i lakken og buler i blikket, kun med et nyt dæk fra Zagreb.
Kulde og regn op gennem det gamle Østtyskland og aftensmad i det frie ved primussen med kun 9 graders varme fik os til at længes efter bekkasinovnen i køkkenet.
Miraløst var der tørvejr i Weimar, hvor vi besøgte Goethes hus, som vi længe gerne har villet se. Det var Goethe, der sagde "Kender du det land, hvor citronerne blomstrer?" - og her svarer vi et stort JA nu. Og ønsker os tilbage.
På gensyn snart - her eller der - og kærlige hilsner fra Jørgen og Bodil

søndag den 9. maj 2010

Hjemturen

Zagreb er en stor omvej värd -wauw sikke en by. En pulserende kulturby med masser af skönt liv. Byen er plastret til med sporvogne og tilmed en funiculare, der forbinder övre og nedre by - Jörgens knä er mere end begejstrede. Og aldrig har nogen af os mödt et tilsvarende cafeliv, ikke engang i Berlin, som jo ellers er godt med desangäende.
Kassebilen triller godt igen - nordpä. Og vi krydser fingre, ikke mindst i de sindsyg lange tunneller i Alperne, hvor der tit ikke er mere end 1 spor i hver retning. Sä er det bare med at tro pä, at uheldet själdent er ude mere end 1 gang.
Vi slär os ned i byen Passau pä gränsen mellem Östrig og Tyskland i et par dage og fär hvilet ud. Solen skinner -herligt. For den har vi ikke set meget til i den senere tid. Vi cykler langs floderne, og her er ikke mindre end 3 af slagsen i byen. Donau, Inn og Ilz. Ret fantastisk at stä der, hvor de 3 mödes.
Öllet er godt - og her er ogsä verdens störste glasmuseum med over 30.000 genstande.Totalt overväldende og er man til smukke glas er det sted bare et `must´.
I morgen gär det videre nordpä, men vi har ikke just lyst til at skynde os med de vejrmeldinger vi fär fra jer og DMI.Godt vi har lufferne med fra da vi tog afsted.
Men 1-2-3 er vi hjemme - nok sidst pä ugen. Og vi gläder os - nu.
Kärlig hilsen Jörgen og Bodil

torsdag den 6. maj 2010

Og nu Kroatien

For pokker da ogsaa - hvor var det svaert at sige farvel til Italien. Vi har virkelig faet det pragtfulde land helt ind under huden og vaeret saa glade for al den hjertelighed, hjaelpsomhed og imoedekommenhed, vi har moedt overalt.
Og hvorfor saa tage til Kroatien?
Dels var det umuligt for os at rumme flere af de italienske 'high lights' og dels har vi i flere aar gerne villet se det indre af Kroatien og hovedstaden Zagreb - saa derfor ideen om Kroatien.
Allerede i Italien fik vi den ide om at slaa os ned i den lille by Nin, lige nord for Zadar, hvor vi var saa glade for at bo for 3 aar siden. Her taenkte vi - ovre i bella Italy - at vi kunne 'fordoeje' indtryk og holde ren ferie - altsaa lave ingenting. Men 3 dage i Nin med (for) meget regn og blaest goer det af med lysten til at blive og vi saetter kursen mod Zagreb.
Og punkterer paa motorvejen naesten med det samme. UPS - heldigvis kan det kroatiske falck finde os meget hurtigt og ordne det praktiske.
I dag i Zagreb har vi brugt det meste af dagen paa at faa ordnet daek, saa vi kan saette kursen mod nord. Alt er Ok nu.
For NU begynder hjemturen - og vi glaeder os til at se jer igen og komme hjem til Illeboelle.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

fredag den 30. april 2010

De sidste dage i bella Italy - i Marche

Hertugpaladset i Urbino, de umbriske bjerge paa vej til Marche og landskabet her i Marche har gjoert et stort indtryk paa mig. Og saa sandelig ogsaa paa 'skrumlet' !
Bjergene er baade storladne og meget yndefulde.
Vi bor de sidste 3 dage paa et solfyldt og fredfyldt sted - mellem bjergene og himlen og 8 km fra Adriaterhavet, som vi kan se fra kassebilen. Med de sproedeste klokkeslag fra 3-4 landsbykirker lige omkring.
Vejret er blevet fantastisk godt - varmt, nu ogsaa i skyggen.
Her er fyldt med fuglesang (nattergale) og naar moerket falder paa tager froernes kvaekken over. Joergens indre spejder folder sig ud i de fineste smaa baal hver aften.
I morgen stikker vi over Adriaterhavet - vi sejler kl 22 fra Ancona og forventes at anduve Zadar i det tidlige morgenlys.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Frans af Assisi

Paa vej afsted fra Assisi overtaler jeg Joergen til at tage med op til det sted i bjergene, hvor den milde munk Frans af Assisi i 1200-tallet grublede over livets mening og holdt praedikener for fuglene. Det er et fuldstaendig vidunderligt og fredfyldt sted 5 km hoejt oppe over Assisi. Vi gaar ind i skoven, og der ligger nu et kloster paa det sted, hvor hvor Frans' primitive celle laa, og hvor han tog hen og mediterede. Stadig bor her nonner ( clarisserne = soester Clara). Et enestaende sted at besoege. Maaske skulle jeg blive nonne i naeste liv og bo her !
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

tirsdag den 27. april 2010

Dage i Umbrien

Paa vej mod Umbrien ( mellem 2 heftige regnbyger) besoeger vi Hadrians villa ( romersk villa fra aar 100 e.Kr.) lidt uden for Rom. Det er store velbevarede ruiner i op til 3 etagers hoejde, der ligger i et praegtigt haveanlaeg. Vi kommer til at taenke paa Alhambras haver !
Og som om vi ikke havde faet murbrokker nok.
I Umbrien bliver bjergene bloede og frodige - her er godt nok paent. Masser af vin i snorlige raekker og pinjer og cypresser, der laver de fineste streger i landskabet. Alt er lysegroent endnu og masser af blomster. Hylden og syrener blomstrer her.
Her siger vi for en stund farvel til baade romerne og graekerne, men moeder til gengaeld et mylder af nonner og munke i byen Assisi, hvor vi slaar os ned i 4 dage. Munkene har 3 knuder paa baeltet - 1 for fattigdom, 1 for lydighed og 1 for coelibat. Og alligevel ser de milde og meget glade ud - maaske netop derfor vil nogen maaske sige. Men ikke Joergen Krog !
Vejret er blevet dejligt - det bedste paa turen til nu. Og vi nyder at cykle til Assisi og til stationen, hvor vi tager toget til Perugia, som ogsaa er en pragtfuld by. Begge byer ligger hoejt paa bjergtoppe, men Joergens knae klarer det supergodt, og han brokker sig slet ikke over alle de trapper og stigninger, vi hele tiden stoeder ind i.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

fredag den 23. april 2010

De sidste dage ved Pompei

Vi nyder dagene og er glade for vores 'hjem' - ogsaa godt for de 2 nomadesjaele at slaa lejr samme sted i saa mange dage.
Tager til Napoli igen - det er en voldsom, larmende, stor, uregerlig og vidunderlig by.Vi holder os til 'centro storico', som er et mylder af folk, scootere og biler, vasketoej paa tvaers overalt i de snaevre gader - og skrald i bunkevis. Og meget, meget mere.........
Camoraen( saadan hedder mafiaen her paa egnen) har holdt sig i ro, fordi vi har vaeret her - saa alt er saare godt.
Den sidste dag tager vi til Sorrento med toget og goer en mageloes tur langs Amalfikysten med lokalbussen. Det er hjertetruende og forpustende smukt - og ind i mellem meget nervepirrende, naar vi moeder en modgaaende bus. Der er kun lakken imellem og 1 cm til afgrunden. Heldigvis sidder vi ikke selv ved rattet. Amalfi er flot at besoege og meget turistet - turens absolut dyreste kaffe faer vi ogsaa der. Men godt smager den.
Og nu er vi tilbage i Cori syd for Rom, hvor vi boede 2 dage paa vej ned. Og igen nyder vi stor gaestfrihed hos Vibeke og Hening.
I morgen bryder vi op - og koerer i en stor bue uden om Rom - op mod Umbrien. Rom maa ligge til en anden god gang.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

tirsdag den 20. april 2010

Pompei og Napoli

Efter at have sagt farvel til baade graekere og romere i Paestum slaar vi os ned paa en god lille bycamping i byen Pompei. Nu gaelder det romerne og hvad vulkanudbruddet begravede i aar 79 efter Kr. foedsel - baade i Pompei og i omegnen.
Vi boer bare 100 meter til det historiske Pompei og 150 meter til togstationen til baade Napoli og Sorrento - og med Vesuv lige i 'baghaven'. Men gudskelov ingen askesky i udsigt.
Jo - vi bor lige i smoerhullet og lader bilen faa ferie i mange, mange dage for her er mere end rigeligt at se paa. Og som de skoenne rejseoplevelser hober sig op inde i os bliver det mere og mere noedvendigt at holde pauser og saette 'opleveren' paa stand-by. Ind i mellem gaar det helt af sig selv. Naar det regner i kaskader er der kun en ting at goere - nemlig at flade ud inde i kassebilen og lytte til regnens trommen paa taget.
Pompei er en kaempeoplevelse - og vi nyder at kunne komme flere gange. Oven i koebet er her kulturuge i Italien lige nu saa alle officielle kultursteder er gratis - herligt naar entreen er paa 11 Euro.
Vi vader rundt paa Pompei - besoeger rigmandsvillaerne og butiks - og haandvaerkergaderne. Kigger ind paa cafeerne og i broedbageriet - i teatrene og i den store basilica. Ogsaa en tur i bordellet bliver det til - glaed jer til at se de lystige foto jeg fik taget af freskomalerierne. De kan faa selv en 60-aarig til at roedme. Der er saa vildt meget at kigge paa - omraadet er kaempestort, meget stoerre end jeg forestillede mig. Saa vi nyder at kunne komme flere gange.
I Napoli paa det store arkaeologiske museum ser vi de skoenneste samlinger ( fra Pompei og andre store romerske villaer, der ogsaa blev ramt i aar 79 )af diverse husgeraad - fex koekkengrej i kobber og de fineste glasting. Og en formidabel samling af freskomalerierne.
Jo - 'for-susen-da-osse' hvor er det fantastisk at realisere droemmen om at se alt det her. En droem, som baade Joergen og jeg har haft - ogsaa mange aar foer vi moedte hinanden.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

torsdag den 15. april 2010

Fra Matera til Paestum

Farvel til Apulien mandag formiddag - der var vi glade for at vaere. Men vi maa videre, og der er jo heldigvis lang vej hjem endnu.
Matera er en helt speciel by. Ligger i en dyb kloeft i bjergene i 'svangen' af Italiens fod. Fra den tidlige stenalder har der boet folk i klippehuler. Vi er heldige og finder en B og B hoejt oppe i den gamle by, hvor hulebyggeriet er blevet blandet med middelalderhuse. Vi har egen tagterrasse med en kaempeudsigt over hulebyen og med domkirken lige bag os. Oejnene loeber rundt i en labyrint af stadig nye syn - trappegader og tage og huse danner de mest vidunderlige moenstre. Og den sene eftermiddagssol faar byen til at lyse med en saerlig gloed.
Skoent at sidde paa terrassen med et glas vin og se paa lysene i hulebyen i moerket - mere kan man ikke oenske sig.
Matera har i oevrigt vaeret kulisse for mange spillefilm - fex Mel Gibsons Kristusfilm. Og skoenne Richard Gere har ogsaa spillet her. Hvem der bare havde vaeret statist !
Regn og taage naeste morgen faar os til at tage afsted - og vi lander i Paestum ved Salernobugten. Her grundlagde Sybaritterne, som vi jo har moedt foer paa vores rejse, denne mageloese oldgraeske by. Her er ikke mindre end 3 hele store templer, amfiteater og staerke spor efter efter den romerske by, der tog over efter graekerne omkring 274 f.kr.
Det har gjoert et stort indtryk at se Paestum - vores egen tid bliver sat i perspektiv.
Jo - vi tumler stadig rundt i oldtid - men ogsaa i velsmag.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

søndag den 11. april 2010

Joergens glaedesblog

Jeg sidder ved min morgenmad : yougurt med honning fra Etna, dejligt aeg og broed, som de bare kan lave her paa egnen. Og saa sidder vi midt i olivenlunden og alt er dejligt.
Fornemmelsen af at alt er fuldbragt sniger sig ind. Sammen har vi det dejligt - og Bodil er vidunderlig. Hun klarer det hele : turleder, vasker toej og er generoes med kys til skrumlet og jeg supplerer med lidt hitte-paa-somhed og er god til at stege en kylling ala plancha.
Det er som om rejsen har taget en drejning. Vi er ikke bare ude at se verden - det er blevet en livsform, en rund og varm maade at vaere i verden paa.
Kaerlig hilsen Joergen

Dage i det sydlige Apulien

Paa vej ned over Salentohalvoen ( det nederste af haelen) har vi den lykke at komme til at koere blandt de dejligste vinmarker. Vinstokkene staar i snorlige raekker med helt nyudsprungne lysegroenne blade. Og det er den vin, der gror her, som vi kender saa godt derhjemmefra - Salice salentino og Copertino. En herlig vin og vi koeber den i litervis i kooperativet. Men kan ikke love at der er noget tilbage, naar vi vender hjem.
Kigger indenfor i byerne Ostuni og Gallipoli - begge charmerende byer, hvor vi nemt farer vild i alle de krogede smaagyder.
Vi kysser den sydligste spids af haelen og vender snuden lidt mod nord for i onsdags at slaa os ned i Otranto. Igen en mageloes hvid by helt ude ved havet, der giver byen et vidunderligt lys. Den ligger kun 60 km fra Albanien og er Italiens oestligste by overhovedet. Her faar vi en masse god fisk.
Her er godt at vaere og vi slaar os ned i 5 doegn og lader kassebilen faa ferie. Vi bor i en smuk olivenlund med citron- og appelsintraer, store cypresser og en velsignet fred og ro - bortset fra vaertens hund, der er vild med at goe om natten. Joergen er ved at staa op og skyde den, men heldigvis for hundens liv ejer han ikke en riffel.
Foraaret er for alvor sprunget ud - og stadig blomstrer mimoserne og mandeltraerne.
Vi gjorde i gaar en fin udflugt med lokaltoget til den store barokby Lecce, midt paa halvoen. Her loeb vi ind i ikke mindre end 3 bryllupper og et hav af skoenne huse og paladser.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

tirsdag den 6. april 2010

Itriadalen i Apulien

Itriadalen er det landskab, der ligger i trekanten mellem Bari og Brindisi ved Adriaterhavet og Taranto ved det joniske hav. Her har vi boet de sidste 6 dage taet paa byen Monopoli og helt op og ned af havet. Ca. midtvejs mellem Bari og Brindisi.
Landskabet er vidunderlig smukt med roed jord mange steder, aeldgamle oliventraer, km-vis af stengaerder og smaa huse, der ligner nissehuer ( = trullier). Huse til hobbitter - men der bor mennesker i dem, de er forraedskamre og meget mere.
Vi har tuslet rundt i kassebilen( der koerer som en droem) og besoegt byerne i egnen. Den ene yndigere end den anden. Paaskesoendag boed paa 2 store hoejdepunkter. Foerst byen Trani, lige nord for Bari. Den er fantastisk at besoege - hvid sandstensby med en af de mest imponerende katedraler vi har set. I en helt enkel normannisk stil. Og bagefter besoegte vi en helt intakt 8-kantet normannerborg, Castello dem Monte.
2. paaskedag er alle familier af hus. Der 'goeres promenade' og der spises overalt. Man viser boern frem i det stiveste puds, og i det hele taget er der et kolossalt liv, hvor vi end var. Vi duttede bare rundt og saa paa det hele.
Vi har det mere end godt og soerger for at vegetere ind i mellem, saa vi kan rumme alle de mange store indtryk.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

lørdag den 3. april 2010

Julemandens kirke i Bari

Vi er nu naet frem til Apulien og bor klods op og ned af Adriaterhavet - ved havet er der fladt, saa her kan vi cykle. Herligt.
Skaertorsdag indledte vi paasken med at besoege julemandens kirke i byen Bari. Den er gevaldig flot og imponerende stor - blev paabegyndt af Normannerne i i 1087. Soemaend havde vaeret i Tyrkiet for at hente skellettet af St. Nicolas ( julemanden) for at putte det i en kiste i Bari. Og det kom der saa en meget stor og smuk kirke ud af.
Den gamle bydel i Bari er pragtfuld at tusle rundt i - og pludselig befinder vi os midt i et myldrende hav af mennesker og en stor paaskeprocession, bestaende af maend i alle aldre iklaedt flotte gevandter.
Vejret er dejligt nu med sol, men ogsaa med en ret kraftig blaest. Vi nyder det hver dag - kommer maaske aldrig hjem mere.
Maatte I have en dejlig paaske med sol og varme - jeg ser paa DMI at I har paene varmegrader, men desvaerre ogsaa en del regn.
Kaerlig hilsen Joergen og bodil

Sidste nyt om Graekerne

Kystvejen fra Crotone i Calabrien til Taranto i Apulien er meget smuk - turkisgroent hav, frugtbare sletter op mod Pollinobjergene, hvor vi ser sne paa toppene.
Graekerne kunne ogsaa li' egnen - har de ogsaa boet. Vi spiser frokost ved ruinerne(Sybaris), der hvor sybaritterne omkring 510 f.kr. blev udslettet af herskeren over Crotone ( ham kan vi ikke li'), fordi han ikke kunne li' deres vellevned.De havde den mest blomstrende bystat i Syditalien paa den tid. Og eftermiddagskaffen faar vi ved praegtige ruiner af en anden stor graesk bystat, Metapontum i Basilicata. 15 kaempestore doriske soejler er tilbage efter et stort tempel. Her endte Pythagoras sine dage efter at han blev fordrevet fra Crotone. Og nu har jeg laest at Pythagoras gik ind for sjaelevandring, saa vi har sikkert moedt ham i en moderne version.
Ja de graekere er gaet os i blodet - vi lever meget med i det liv, der udfoldede sig hernede for 2500 aar siden.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

tirsdag den 30. marts 2010

Calabrien

Den foerste aften i Calabrien paa en naturcamping, anbragt paa en klippetop, kommer Stromboli lige pludselig tilsyne i solnedgangen over Tyrenerhavet. Og lidt efter lidt dukker de andre Lipariske oer op. Et mageloest syn.
Gennemkoerslen af Calabrien i dag har vaeret en bjergrig oplevelse med hoejdepunktet i en lille by paa toppen af en bjergknold, St Severina. Her har Normannerne bygget en kaempeborg og Byzantinerne en 800-talskirke. Der er liv paa torvet og nok turens bedste kaffe til nu paa cafeen.
Her i nat sover vi i Pytagoras' by, Crotone. Her havde han en skole for filosofi i 30 aar, til han blev fordrevet.
Kaerlig hilsen og god paaske ( og Aabne doere paa Langeland ) fra Joergen og Bodil

søndag den 28. marts 2010

De sidste dage paa Sicilien

I morgen mandag letter vi anker og krydser Messinastraedet - arrivederci bella Sicilia.
Vi har haft 7 skoenne dage i Santa Maria la Scala ( ved byen Acireale) - paa kyststraekningen, der ogsaa kaldes 'citrusriveraen'. Og det er ganske vist - for her er lige saa mange appelsiner og citroner, som der er stjerner paa himlen. Og appelsinerne smager himmelsk.
Hvor har vi dog tumlet os i den graeske oldtid her paa oen.
Maatte en tur tilbage til Syrakus og sidde i det graesk-romerske teater - og bese en overdadighed af fund paa det arkaeologiske museum. Og talt med filosofferne har vi ogsaa. Baade Akimedes, Platon og alle de andre gutter.
I Taormina ligger det graesk-romerske teater med en formidabel udsigt - byen har en enestaende placering, men allerede her sidst i marts anes et 'turisthelvede'.
Daset og dovnet har vi ogsaa gjort - og spist dejlig mad, hjembragt fra markeder og butikker for at blive tryllet med i campinggryderne. Til dessert er der soelvspejl paa havet fra en maane, der er ved at blive fuld. Og Joergen mener bestemt, at han kan se Odyseus sejle paa havet lige neden for klippekanten, hvor vi bor.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

fredag den 26. marts 2010

Vejret og bloggen

Det dejlige vejr varede desvaerre ikke ved. Oev. Den uldne undertroeje og de lange ditto er kommet paa igen. Vi havde dejligt vejr i 5 dage, men de sidste 3 dage har det igen vaeret smaakoldt og diset. Og Etna bliver helt vaek i dis og det samme goer havet - men det spolerer heldigvis ikke vores gode humoer og rejseglaede.
Og lidt om bloggen - tusind tak for jeres hilsner. Det havde jeg slet ikke taenkt paa som en mulighed, da jeg fik bloggen. ( Men INGEN af jer, der laeser med skal nu synes, at det skal vaere en pligt at svare.)
Jeg synes bare, at bloggen er en sjov maade at dele ud af vores rejseoplevelser til alle jer, der saa taalmodigt har hoert os fortaelle om denne rejse i maanedsvis.
Desvaerre -og her kan jeg kun sige, at jeg har vaeret en stor, stor dumrian - har jeg ikke taget min egen pc'er med. Oenskede derhjemme at rejse saa enkelt som muligt. Men set i bakspejlet skulle jeg selvfoelgelig have taget den med.
Saa kunne jeg have logget paa rundt omkring paa campingpladserne og I kunne have faet dejlige billeder med. Men I maa simpelt hen selv komme ned og se det hele - eller se billeder, naar vi kommer hjem.
Og der er langt - meget langt - mellem internetcafeer - men indimellem er jeg heldig.........
Nu maa jeg ud i solen - som lige er kommer her i formiddag - pragtfuldt.
Dejligt at hoere at I ogsaa har foraar derhjemme nu.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Det joniske hav og Etna

Nu bor vi paa den mest utrolig beliggende campingplads, vi nogensinde har vaeret i naerheden af. 100 meter over vandet, lige oven paa en lodret klippe direkte ned i vandet. Og med Etna til den anden side. 10 minutter at gaa ned til et malerisk fiskerleje, Santa Maria la Scala. Vi kommer aldrig mere hjem - her vil vi blive !
Vi har besoegt Alfio Bonnannos foedeby, Milo, paa Etnas oestkyst. Og den lokale frisoer Mario, som klippede Joergen, kender godt Alfio. ( Til jer, der ikke kender Alfio - han er en af de store land-art kunstnere og bor paa Langeland ). Sjovt at vaere i byen.
Vinen fra Milo smager godt og koster bare 3 Euro for 2 liter.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Modica og Syrakus

Loerdag den 20.marts siger vi farvel til de 7 gode dage i bungalowen ved sydkysten, lidt vemodigt, men vi maa videre.
Og straks moeder vi en trafikal forhindring, der siger sparto. Vi vil besoege byen Modica, endnu en barokperle blandt siciliens byer. En bjergby fyldt med krogede gader og ingen skilte til at fortaelle os uvidende nordboere hvor 'centro historico' ligger. Joergen er ved at blive godt sur og jeg hopper ud og ind af bilen og spoerger flinke mennekser om vej. Og pludselig sker miraklet - vi er midt i byens hjerte, bliver i et par timer og bliver rigeligt beloennede. Og Joergen tager igen 250 trin op og 250 trin ned for at besoege maaske den smukkeste barokkirke i hele Italien.
Byen Syrakus er et mirakel. Kort og godt - og helt umulig at beskrive med bare faa ord. Men vi taber vores hjerte og er vilde med byen og alt det, der er at se.
Sover i et par naetter lidt nord for byen Avola, direkte ud til det joniske hav. paa campingpladsen er der masser af smukke planter og blomster og vi bor der naesten helt alene.
Kaerlig hilsen - og tusind tak for alle jeres hilsner - Joergen og Bodil

fredag den 19. marts 2010

Andre moeder med graekerne

Graekerne har vi ogsaa moedt tidligere paa rejsen. Paa nordvestoen ved Segesta, hvor der ligger et saerdeles velbevaret dorisk tempel og et romersk amfiteater. Det saa vi mellem 2 kaempebyer - i et storladent bjerglandskab.
Og faa dage senere i Agrigento ved sydkysten i den enestaende 'Templernes dal' - af en gammel graesk digter kaldet 'de doedeliges praegtigste bosted'.
Her er simpelthen saa meget at se paa for en gammel 'graekerfan' som jeg er. Overalt stoeder vi paa historiens vingesus, og det er en kaempeoplevelse at 'gaa i/vaere i' - saa mange enestaende steder, hvor der har eksisteret stor kultur for saa mange, mange aar siden.
Skynd jer herned og se selv paa herlighederne - jeg kan desvaerre ikke sende foto med. Har forsoegt - men nixen.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Foraarsdage ved sydkysten

Solen varmer nu mere og mere for hver dag, der gaar. Alt er frodigt ( det tro da ogsaa pokker med al den regn ) og her myldrer med blomster, mest i gule farver, men ogsaa mange i violette, blaa og roede farver..
Vi laver dejlige udflugter i naerheden af hvor vi bor.
Til Donnafugata, et enestaende sted, et gammelt slot i en eventyrhave. Stedet har vist vaeret kulisse i filmen Chaos ( fra 1970'erne??)
Og til Camarina, hvor graekerne ca aar 500 f.kr. i storhedstiden havde en bebyggelse med omkring 30.000 mennesker. Saa kom romerne og gjorde dem til slaver - senere araberne og saa normannerne. Det er saa sjovt at faa det hele til at haenge sammen. Naesten i al fald....
Her er et fint museum - lille og overkommeligt. I det smukkeste landskab lige ned til havet, der lyser i turkisblaagroenne farver.
Dejligt at laese at I er ved at faa foraar derhjemme.
Kaelig hilsen Joergen og Bodil

tirsdag den 16. marts 2010

Tre smukke byer

De sidste 3 dage har vi besoegt 3 smukke byer - den ene smukkere end den anden. Med base i vores lille bungalow ved havet har vi kunnet lave dagsudflugter og hver nat sove i vores egen seng. En stor behagelighed.
Soendag maate vi tilbage til bjergene og hente noget, vi havde glemt paa det sidste sovested. Det gav os mulighed for at besoege byen Caltagirone i toervejr. En smuk barokby, paa 3 bjergtoppe, med meget keramik. Keramikmuseet viser fine ting og sager fra de sidste 5000 aar.
Mandag var vi i byen Scicli, endnu en fortryllende barokby - og naesten smukkere end Caltagirone. Og i dag tirsdag tog vi til Ragusa, en by, der blev spaltet i 2 ved det store jordskaelv i 1693. Og nu synes vi, at Ragusa er den smukkeste af dem alle ........
Joergen klarede en trappe paa 254 trin (opad) - det kostede oel og en velfortjent frokost.
Vejret er klart bedst ved kysten - saa vi vil slappe af de naeste dage og blive ved vandet.
Kaerlig hilsen til jer alle - fra Joergen og Bodil

mandag den 15. marts 2010

Solen er kommet

Mandag, 15.3 - idag er vi vaagnet til den klareste blaa himmel og en stor sol, der varmer. Som at blive foedt paany. Kaffe paa baenken udenfor vores lille hytte - saa er livet ikke det vaerste.
Omraadet vi bor i er fladt og og er et stort landbrugsomraade. Store arealer er pakket ind i plastic - her dyrkes alt muligt. Endda vinen er mange steder pakket ind - det ser helt vildt ud. Og er meget lidt paent.
Men omraadet er ogsaa spaekket med efterladenskaber fra Graekerne og fra den lille by Punta Secca, hvor jeg sidder lige nu, har en af de store normannerkonger Roger den 1 eller 2 ladet sig udskibe for at erobre Malta omkring aar 1100.
Saa overalt vader vi i fodsporene af graekerne, romerne, saracenerne og normannerne - vi har boeger med om ( naesten) det hele og laeser om alt, det vi ser.
Et vidunderligt liv - hvor er vi bare heldige.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Hjaelp - Sicilien drukner i vand

Loerdag - den 13.marts
Hold da helt op, hvor det regner. Og ikke bare regner, det pladsker ned. Kaskader af vand. Oen er ved at drukne og det har staet paa den sidste uge med smaa pauser ind i mellem.
Loerdag koerte vi fra en skoen by i bjergene, Piazza Amarina, paa midt. syd-oest oen. Boede paa en fin B og B. Her saa vi en romersk kejservilla (kaempestor) fra omkring aar 300, der foerst blev genopdaget i 1950'erne. Enestaaende gulvmosaikker med bla 'bikinipigerne'( som jeg senere haaber at kunne laegge et foto ind med - de er fantastisk soede og livfulde).
Paa vej ned mod sydkysten koerte vi i skyer af vand og ind imellem dukkede de smukkeste landskaber frem - med sogar hatbakker oven pè bjergene. Og vejene er visse steder kaempesoer af vand - og naar vejene ogsaa har store huller er det rigtig sjovt !
Appelsin og citronplantager - og som noget nyt ogsaa kaktusplantager. Overalt er her foraarsblomster - og blomstrende gule mimoser, lyseroede mandeltraerog meget mere......
Vi har ogsaa besoegt byen Enna ( kaldet Siciliens navle), der ligger 942 meter over havet. Her var hundehamrende koldt - slud og bare 3 graders varme med en isnende blaest. Lufferne maatte frem igen.
Joergen havde glaedet sig til at besoege byen, fordi det er en normannernes 'store' byer - men vi flygtede efter bare 2 timer.
Lige nu har vi slaet os ned i en lille by ved havet paa det sydligste af oen, Punta Bracetto. Har lejet en bungalow 50 meter fra havet og vil bo her en uge. Hverdagen er nu for alvor ved at indfinde sig - og det er skoent.
I oevrigt har vi det straelende og spiser godt. Et gammelt italiensk mundheld siger vist ' Ved bordet aeldes man ikke'.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil
PS - det med foto maa I vente lidt med. Sidder for foerste gang i mit liv paa en netcafe - sidste blog blev skrevet fra campingfatters i Secca Grande

tirsdag den 9. marts 2010

Sicilien

Sicilien er en overvaeldende oe. Baade hvad angaar natur og overleveringer fra baade graekerne, romerne, araberne og normannerne. Og overalt moeder vi stor hjaelsomhed, naar vi fex ikke kan finde vej - alle er soede og goer sig de ihaerdigste anstrengelser for at hjaelpe os, der kun har viljen, men ikke en 'kunnen' til det italienske sprog. Det er svaert at vaere saa hjaelpeloes rent sprogligt.
Palermo er fantastisk - vi bor i busafstand fra byen de foerste dage.
Desvaerre har vejret ikke vist at vaere saa godt, som vi derhjemme havde troet ( og haabet paa ). Her er temmelig koldt og vi har haft (alt for) meget blaest og specielt regn. Campingliv er udeliv - og naar udeliv er koldt liv, kraever det et godt talent at vaere campist. Heldigvis er vi erfarne campister, der fex ikke er blege for at leje en bungalow. Og det har vi gjort de sidste 2-3 dage.
Vi bor i en lille forladt badeby 'Seccagrande' pè Siciliens sydkyst, hvor vi hurtigt tog ned for at finde varmen. Men nix - nu maa den da gerne snart komme. I dag hoevler det bare ned med vand. Men vi er optimister og hygger os - laeser og slapper af. Godt vi har dage at flase med !
Lige nu er vi 7, der har indlogeret os paa campingpladsen, hvor bungalowen ligger. Om sommeren, fortaeller vores campingvaert, at her bor 2.500 mennesker.
Han har i oevrigt vaeret i Koebenhavn og er meget begejstret for den lille havfrue.

Haaber I alle har det godt. Mon sneen er forsvundet fra DK ? - kaerlig hilsen fra Joergen og Bodil

Sejltur Napoli - Palermo

Joergen koerer bil som en engel og har hurtigt laert sig de italienske koder i trafikken, saa vi naar helskindet frem til faergehavnen i Napoli. Jeg er "navigador" - ser paa kort og har ojne pè stilke. Alt i alt maa det nok siges, at makkerparret fra Illeboelle klarer de trafikale udfordringer godt.
Vi naer Palermo kl 9 morgen med 3 timers forsinkelse, fordi der var meget 'rul paa boelgen'. Men vi har en fantastisk kahyt paa oeverste daek med eget bad og toilet, saa vi nyder det hele meget - ikke mindst indsejlingen til Palermo i de tidlige morgentimer.
Desvaerre kan I ikke faa et foto at se, for jeg kan ikke finde ud af det den her pc'er ( har lejet mig ind paa campingpladsens pc'er).
Men flot var - og det kildrede i maven, fordi vi nu var naet til det forjaettede land.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

onsdag den 3. marts 2010

Blomstrende mimoser og Cori


På vej mod Rom begynder vi at se buske og større og mindre træer, der står lysende gule. Tør næsten ikke tro det, men det ER blomstrende mimoser.
Vi når frem til bjergbyen Cori syd for Rom tirsdag 2/3 i solskin og 20 graders varme. Der bor 5.000 mennesker inden for bymurene og her er 10 slagtere med butikker. Jo, italienerne vil have kvalitet.Den økologiske åbne rødvin smager godt og koster bare 1 Euro for 1 liter.
Vi bor i et gammelt byhus med denne have, som I ser på billedet nedenfor. Og i gaden som ses foroven. Det er hos Vibeke og Henning og her nyder vi stor gæstfrihed. Ovenikøbet bliver vi inviteret til orgelkoncert i kirken i en højtliggende bjerglandsby, Roccamassima, hvor vores vært Henning spiller Bach.
I morgen 4/3 tager vi færgen fra Napoli til Palermo. Skal sejle kl 20 og er fremme næste morgen kl 6.
Bare vi kan finde færgen - det bliver den helt store 'bjerg-etape' på rejsen.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil


Mødet med etruskerne


Lørdag 27/2 når vi en af de 'store' etruskerbyer, Tarquinia, allerede ved frokosttid. Og igen smiler solen og livet til os.
En drøm, jeg har haft siden min barndom om at se etruskergravene med gravmalerierne, går i opfyldelse. Det er fantastisk. Særlig 'Leopardgraven' er en kæmpeoplevelse og fløjtespilleren lyser i klare farver.
Billedet I ser er fra Etruskermuseet i Tarquinia - her er så meget 'guf' at se på og vi kigger og kigger og kigger.....
Godt at Carl Jacobsen har givet os Glyptoteket hjemme i København, så vi kan få 'klaret etruskerabstinenserne', når vi igen engang kommer hjem..
Får I blod på tanden har bryggeren jo givet os en kopi af ' Leopardgraven', som kan ses på Glyptoteket.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
PS - og tak for jeres hilsner - de er hyggelige at få

tirsdag den 2. marts 2010

De første dage i Italien

Allerede nu har vi set og oplevet så meget vidunderligt at skulle rejsen være slut nu - ja, så ville jeg være lykkelig alligevel.
Billedet er fra den by vi sov i den første nat i Italien, Sestri Levnante, lige syd for Genua og helt ud til Middelhavet. Byen er smuk og venter bare på alle sommergæsterne - stemningen som en vinterdag i Hornbæk eller Skagen.
Videre sydpå hvor vi allerede 2.dagen møder varme og appelsiner, citroner og en enkelt grapefrugt på træerne - blomstrende mirabeller og meget mere, som jeg ikke kender navn på. Cypresser og pinjetræer på række laver de smukkeste linier i landskabet.
Vi spiser frokost i Pisa og kigger på det skæve tårn og en imponerende domkirke - jo, tjulahop hvor det går
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

lørdag den 20. februar 2010

Farvel til the never-ending winter


På Langeland sner det og sner det og sner det....
Og dette foto kan sikkert fjerne selv den mindste tendens til hjemve, når vi nu om ikke ret lang tid sidder på Siciliens sydkyst.
Good-bye her fra Illebølle, hvor vi næsten er så godt som færdige med at pakke bilen -lidt nervepirrende har det været, for bilen skal til omsyn i morgen tidlig og onsdag chekker vi ind på biltoget i Altona med afgang kl 20.22.
Vi glæder os og har ikke sommerfugle, men strudse i maven af bare rejseforventning.
Jeg er spændt på, hvordan jeg evner at være 'blogger' - det med netcafeer er helt nyt for mig. Har ikke en bærbar computer med for jo mindre vi har med, der kan stjæles, jo mere i fred får vi nok lov til at rejse. Den sicilianske mafiosa skal ikke få bid hos os.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil