De sidste dage i bella Italy - i Marche

Hertugpaladset i Urbino, de umbriske bjerge paa vej til Marche og landskabet her i Marche har gjoert et stort indtryk paa mig. Og saa sandelig ogsaa paa 'skrumlet' !
Bjergene er baade storladne og meget yndefulde.
Vi bor de sidste 3 dage paa et solfyldt og fredfyldt sted - mellem bjergene og himlen og 8 km fra Adriaterhavet, som vi kan se fra kassebilen. Med de sproedeste klokkeslag fra 3-4 landsbykirker lige omkring.
Vejret er blevet fantastisk godt - varmt, nu ogsaa i skyggen.
Her er fyldt med fuglesang (nattergale) og naar moerket falder paa tager froernes kvaekken over. Joergens indre spejder folder sig ud i de fineste smaa baal hver aften.
I morgen stikker vi over Adriaterhavet - vi sejler kl 22 fra Ancona og forventes at anduve Zadar i det tidlige morgenlys.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Frans af Assisi

Paa vej afsted fra Assisi overtaler jeg Joergen til at tage med op til det sted i bjergene, hvor den milde munk Frans af Assisi i 1200-tallet grublede over livets mening og holdt praedikener for fuglene. Det er et fuldstaendig vidunderligt og fredfyldt sted 5 km hoejt oppe over Assisi. Vi gaar ind i skoven, og der ligger nu et kloster paa det sted, hvor hvor Frans' primitive celle laa, og hvor han tog hen og mediterede. Stadig bor her nonner ( clarisserne = soester Clara). Et enestaende sted at besoege. Maaske skulle jeg blive nonne i naeste liv og bo her !
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Dage i Umbrien

Paa vej mod Umbrien ( mellem 2 heftige regnbyger) besoeger vi Hadrians villa ( romersk villa fra aar 100 e.Kr.) lidt uden for Rom. Det er store velbevarede ruiner i op til 3 etagers hoejde, der ligger i et praegtigt haveanlaeg. Vi kommer til at taenke paa Alhambras haver !
Og som om vi ikke havde faet murbrokker nok.
I Umbrien bliver bjergene bloede og frodige - her er godt nok paent. Masser af vin i snorlige raekker og pinjer og cypresser, der laver de fineste streger i landskabet. Alt er lysegroent endnu og masser af blomster. Hylden og syrener blomstrer her.
Her siger vi for en stund farvel til baade romerne og graekerne, men moeder til gengaeld et mylder af nonner og munke i byen Assisi, hvor vi slaar os ned i 4 dage. Munkene har 3 knuder paa baeltet - 1 for fattigdom, 1 for lydighed og 1 for coelibat. Og alligevel ser de milde og meget glade ud - maaske netop derfor vil nogen maaske sige. Men ikke Joergen Krog !
Vejret er blevet dejligt - det bedste paa turen til nu. Og vi nyder at cykle til Assisi og til stationen, hvor vi tager toget til Perugia, som ogsaa er en pragtfuld by. Begge byer ligger hoejt paa bjergtoppe, men Joergens knae klarer det supergodt, og han brokker sig slet ikke over alle de trapper og stigninger, vi hele tiden stoeder ind i.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

De sidste dage ved Pompei

Vi nyder dagene og er glade for vores 'hjem' - ogsaa godt for de 2 nomadesjaele at slaa lejr samme sted i saa mange dage.
Tager til Napoli igen - det er en voldsom, larmende, stor, uregerlig og vidunderlig by.Vi holder os til 'centro storico', som er et mylder af folk, scootere og biler, vasketoej paa tvaers overalt i de snaevre gader - og skrald i bunkevis. Og meget, meget mere.........
Camoraen( saadan hedder mafiaen her paa egnen) har holdt sig i ro, fordi vi har vaeret her - saa alt er saare godt.
Den sidste dag tager vi til Sorrento med toget og goer en mageloes tur langs Amalfikysten med lokalbussen. Det er hjertetruende og forpustende smukt - og ind i mellem meget nervepirrende, naar vi moeder en modgaaende bus. Der er kun lakken imellem og 1 cm til afgrunden. Heldigvis sidder vi ikke selv ved rattet. Amalfi er flot at besoege og meget turistet - turens absolut dyreste kaffe faer vi ogsaa der. Men godt smager den.
Og nu er vi tilbage i Cori syd for Rom, hvor vi boede 2 dage paa vej ned. Og igen nyder vi stor gaestfrihed hos Vibeke og Hening.
I morgen bryder vi op - og koerer i en stor bue uden om Rom - op mod Umbrien. Rom maa ligge til en anden god gang.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Pompei og Napoli

Efter at have sagt farvel til baade graekere og romere i Paestum slaar vi os ned paa en god lille bycamping i byen Pompei. Nu gaelder det romerne og hvad vulkanudbruddet begravede i aar 79 efter Kr. foedsel - baade i Pompei og i omegnen.
Vi boer bare 100 meter til det historiske Pompei og 150 meter til togstationen til baade Napoli og Sorrento - og med Vesuv lige i 'baghaven'. Men gudskelov ingen askesky i udsigt.
Jo - vi bor lige i smoerhullet og lader bilen faa ferie i mange, mange dage for her er mere end rigeligt at se paa. Og som de skoenne rejseoplevelser hober sig op inde i os bliver det mere og mere noedvendigt at holde pauser og saette 'opleveren' paa stand-by. Ind i mellem gaar det helt af sig selv. Naar det regner i kaskader er der kun en ting at goere - nemlig at flade ud inde i kassebilen og lytte til regnens trommen paa taget.
Pompei er en kaempeoplevelse - og vi nyder at kunne komme flere gange. Oven i koebet er her kulturuge i Italien lige nu saa alle officielle kultursteder er gratis - herligt naar entreen er paa 11 Euro.
Vi vader rundt paa Pompei - besoeger rigmandsvillaerne og butiks - og haandvaerkergaderne. Kigger ind paa cafeerne og i broedbageriet - i teatrene og i den store basilica. Ogsaa en tur i bordellet bliver det til - glaed jer til at se de lystige foto jeg fik taget af freskomalerierne. De kan faa selv en 60-aarig til at roedme. Der er saa vildt meget at kigge paa - omraadet er kaempestort, meget stoerre end jeg forestillede mig. Saa vi nyder at kunne komme flere gange.
I Napoli paa det store arkaeologiske museum ser vi de skoenneste samlinger ( fra Pompei og andre store romerske villaer, der ogsaa blev ramt i aar 79 )af diverse husgeraad - fex koekkengrej i kobber og de fineste glasting. Og en formidabel samling af freskomalerierne.
Jo - 'for-susen-da-osse' hvor er det fantastisk at realisere droemmen om at se alt det her. En droem, som baade Joergen og jeg har haft - ogsaa mange aar foer vi moedte hinanden.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Fra Matera til Paestum

Farvel til Apulien mandag formiddag - der var vi glade for at vaere. Men vi maa videre, og der er jo heldigvis lang vej hjem endnu.
Matera er en helt speciel by. Ligger i en dyb kloeft i bjergene i 'svangen' af Italiens fod. Fra den tidlige stenalder har der boet folk i klippehuler. Vi er heldige og finder en B og B hoejt oppe i den gamle by, hvor hulebyggeriet er blevet blandet med middelalderhuse. Vi har egen tagterrasse med en kaempeudsigt over hulebyen og med domkirken lige bag os. Oejnene loeber rundt i en labyrint af stadig nye syn - trappegader og tage og huse danner de mest vidunderlige moenstre. Og den sene eftermiddagssol faar byen til at lyse med en saerlig gloed.
Skoent at sidde paa terrassen med et glas vin og se paa lysene i hulebyen i moerket - mere kan man ikke oenske sig.
Matera har i oevrigt vaeret kulisse for mange spillefilm - fex Mel Gibsons Kristusfilm. Og skoenne Richard Gere har ogsaa spillet her. Hvem der bare havde vaeret statist !
Regn og taage naeste morgen faar os til at tage afsted - og vi lander i Paestum ved Salernobugten. Her grundlagde Sybaritterne, som vi jo har moedt foer paa vores rejse, denne mageloese oldgraeske by. Her er ikke mindre end 3 hele store templer, amfiteater og staerke spor efter efter den romerske by, der tog over efter graekerne omkring 274 f.kr.
Det har gjoert et stort indtryk at se Paestum - vores egen tid bliver sat i perspektiv.
Jo - vi tumler stadig rundt i oldtid - men ogsaa i velsmag.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Joergens glaedesblog

Jeg sidder ved min morgenmad : yougurt med honning fra Etna, dejligt aeg og broed, som de bare kan lave her paa egnen. Og saa sidder vi midt i olivenlunden og alt er dejligt.
Fornemmelsen af at alt er fuldbragt sniger sig ind. Sammen har vi det dejligt - og Bodil er vidunderlig. Hun klarer det hele : turleder, vasker toej og er generoes med kys til skrumlet og jeg supplerer med lidt hitte-paa-somhed og er god til at stege en kylling ala plancha.
Det er som om rejsen har taget en drejning. Vi er ikke bare ude at se verden - det er blevet en livsform, en rund og varm maade at vaere i verden paa.
Kaerlig hilsen Joergen

Dage i det sydlige Apulien

Paa vej ned over Salentohalvoen ( det nederste af haelen) har vi den lykke at komme til at koere blandt de dejligste vinmarker. Vinstokkene staar i snorlige raekker med helt nyudsprungne lysegroenne blade. Og det er den vin, der gror her, som vi kender saa godt derhjemmefra - Salice salentino og Copertino. En herlig vin og vi koeber den i litervis i kooperativet. Men kan ikke love at der er noget tilbage, naar vi vender hjem.
Kigger indenfor i byerne Ostuni og Gallipoli - begge charmerende byer, hvor vi nemt farer vild i alle de krogede smaagyder.
Vi kysser den sydligste spids af haelen og vender snuden lidt mod nord for i onsdags at slaa os ned i Otranto. Igen en mageloes hvid by helt ude ved havet, der giver byen et vidunderligt lys. Den ligger kun 60 km fra Albanien og er Italiens oestligste by overhovedet. Her faar vi en masse god fisk.
Her er godt at vaere og vi slaar os ned i 5 doegn og lader kassebilen faa ferie. Vi bor i en smuk olivenlund med citron- og appelsintraer, store cypresser og en velsignet fred og ro - bortset fra vaertens hund, der er vild med at goe om natten. Joergen er ved at staa op og skyde den, men heldigvis for hundens liv ejer han ikke en riffel.
Foraaret er for alvor sprunget ud - og stadig blomstrer mimoserne og mandeltraerne.
Vi gjorde i gaar en fin udflugt med lokaltoget til den store barokby Lecce, midt paa halvoen. Her loeb vi ind i ikke mindre end 3 bryllupper og et hav af skoenne huse og paladser.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Itriadalen i Apulien

Itriadalen er det landskab, der ligger i trekanten mellem Bari og Brindisi ved Adriaterhavet og Taranto ved det joniske hav. Her har vi boet de sidste 6 dage taet paa byen Monopoli og helt op og ned af havet. Ca. midtvejs mellem Bari og Brindisi.
Landskabet er vidunderlig smukt med roed jord mange steder, aeldgamle oliventraer, km-vis af stengaerder og smaa huse, der ligner nissehuer ( = trullier). Huse til hobbitter - men der bor mennesker i dem, de er forraedskamre og meget mere.
Vi har tuslet rundt i kassebilen( der koerer som en droem) og besoegt byerne i egnen. Den ene yndigere end den anden. Paaskesoendag boed paa 2 store hoejdepunkter. Foerst byen Trani, lige nord for Bari. Den er fantastisk at besoege - hvid sandstensby med en af de mest imponerende katedraler vi har set. I en helt enkel normannisk stil. Og bagefter besoegte vi en helt intakt 8-kantet normannerborg, Castello dem Monte.
2. paaskedag er alle familier af hus. Der 'goeres promenade' og der spises overalt. Man viser boern frem i det stiveste puds, og i det hele taget er der et kolossalt liv, hvor vi end var. Vi duttede bare rundt og saa paa det hele.
Vi har det mere end godt og soerger for at vegetere ind i mellem, saa vi kan rumme alle de mange store indtryk.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

Julemandens kirke i Bari

Vi er nu naet frem til Apulien og bor klods op og ned af Adriaterhavet - ved havet er der fladt, saa her kan vi cykle. Herligt.
Skaertorsdag indledte vi paasken med at besoege julemandens kirke i byen Bari. Den er gevaldig flot og imponerende stor - blev paabegyndt af Normannerne i i 1087. Soemaend havde vaeret i Tyrkiet for at hente skellettet af St. Nicolas ( julemanden) for at putte det i en kiste i Bari. Og det kom der saa en meget stor og smuk kirke ud af.
Den gamle bydel i Bari er pragtfuld at tusle rundt i - og pludselig befinder vi os midt i et myldrende hav af mennesker og en stor paaskeprocession, bestaende af maend i alle aldre iklaedt flotte gevandter.
Vejret er dejligt nu med sol, men ogsaa med en ret kraftig blaest. Vi nyder det hver dag - kommer maaske aldrig hjem mere.
Maatte I have en dejlig paaske med sol og varme - jeg ser paa DMI at I har paene varmegrader, men desvaerre ogsaa en del regn.
Kaerlig hilsen Joergen og bodil

Sidste nyt om Graekerne

Kystvejen fra Crotone i Calabrien til Taranto i Apulien er meget smuk - turkisgroent hav, frugtbare sletter op mod Pollinobjergene, hvor vi ser sne paa toppene.
Graekerne kunne ogsaa li' egnen - har de ogsaa boet. Vi spiser frokost ved ruinerne(Sybaris), der hvor sybaritterne omkring 510 f.kr. blev udslettet af herskeren over Crotone ( ham kan vi ikke li'), fordi han ikke kunne li' deres vellevned.De havde den mest blomstrende bystat i Syditalien paa den tid. Og eftermiddagskaffen faar vi ved praegtige ruiner af en anden stor graesk bystat, Metapontum i Basilicata. 15 kaempestore doriske soejler er tilbage efter et stort tempel. Her endte Pythagoras sine dage efter at han blev fordrevet fra Crotone. Og nu har jeg laest at Pythagoras gik ind for sjaelevandring, saa vi har sikkert moedt ham i en moderne version.
Ja de graekere er gaet os i blodet - vi lever meget med i det liv, der udfoldede sig hernede for 2500 aar siden.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil