Plitvicka Jezera - et vidunder i naturen

Midt i Kroatien får jeg opfyldt et gammelt ønske om at se og vandre i nationalparken Plitvicka. Her er ikke mindre end 16 søer, der ligger nedenunder hinanden og som er forbundet med vandfald. Turkisblå, men mest af alt smaragdgrønne. Og med klipper, grotter, gamle træer og fin vegetation og fine fisk i det helt krystalklare vand. Vi vandrer op og ned og ned og op i mange timer. Hele tiden går vi på fine stier eller træbroer oven på rislende bække og med lyden af vandfald i ørerne. Selv Jørgen, der ellers holder mere af det kulturskabte end det naturskabte er mere end begejstret. Og hurra for det nye knæ, der gør dagen mulig. Men der er heldigvis også cafeer - og ind i mellem bliver vi kørt af små busser eller sejler på søerne.

En fantastisk dag, der har givet trætte ben og smukke billeder med inde i os til turen, der går videre i morgen.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Kassebilen er trillet sydpå igen

Den gamle dame, fru Hiace, har fået kræfter og mod på endnu en tur. Og rejsen er planlagt til at rumme gensyn med kendte stier i middelhavslandene, men mest af alt til at se steder, vi ikke har set før. Ned gennem Kroatien og Montenegro, sejle til Apulien i Italien og via Calabrien over til Sicilien, hvor vi vil være til 20.oktober. Og så nordpå igen - men det er der jo meget laaaaaaaaaaang tid til. Heldigvis
Takket være biltog fra Hamborg til Villach i søndags sidder vi allerede mandag formiddag på den smukke plads i Udine, en vidunderlig by i Friuli, og får formiddagskaffe. Vejret er helt i top. Resten af dagen og natten med er vi i Aquileia, hvor den - efter vores mening - smukkeste basilica i Italien findes. Det er balsamisk at være der igen.

Kærlig hilsen Jørgen og Bodil