søndag den 1. marts 2015

Sanlucar de Barrameda – byen der også laver sherry.

Byen ligger nordvest for Jerez, der hvor floden Guadalquivir munder ud i Atlanterhavet og med den store nationalpark La Donana lige overfor.
Vi er i byen en lørdag, men en lørdag der også er en andalusisk helligdag. Og tak spids for et herligt folkeliv. Det vrimler overalt med børn, forældre, gamle mennesker, unge mennesker – alle er ude og lufte sig. Er i godt humør, så stemningen er i top over det hele. Og vejret er pragtfuldt. Allerede kl 12 er der næsten 20 grader og masser af sol.
Pludselig kommer der et firspand forbi med et brudepar og i katedralen ser vi to børn blive døbt.
Ved tapastid er det nærmest umuligt at få plads nogen steder. Vi ender på en bar, hvor tjenerne ikke bare går, men løber. Bestillingerne flyver gennem luften, alle skal have mad. Vi får tilkæmpet os en plads ved baren og håber bare på, at der er noget tilbage i de store fade med tapas. Det lykkes !!!
I byen ligger fine gamle paladser og et af dem fra det 15. århundrede ’Hospederia Palacio Ducal’er nu bygget om til hotel. Men heldigvis åbent for besøg, fordi det er helt vidunderlig smukt. Med udsigt over hele byen og et væld af reminisencer fra mauertiden. Haven er en åben cafe for alle, så vi kan besøge stedet uden at blive ruineret.
 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar