onsdag den 11. marts 2015

Flamenco – en del af byens puls i Jerez.

2 ugers intens flamencofestival i Jerez er gået os i blodet. Nu er den slut, men flamencoen lever stadig i byen, som en naturlig og uundværlig del af byens puls.
Der spilles, synges og danses på store steder og mere ydmyge steder ( tabancoer).
Flamenco er en guddommelig blanding af guitar, klap i særlige rytmer, tramp fra sømbeslåede sko, slå på bord eller en tromme, sang og dans. Klapperne kaldes palmeras eller palmeros, alt efter om det er mænd eller kvinder, der klapper. Og i dansen er det jo selve livet, der danser til taktfaste rytmer.
Andre gange er det som om danserne bare fejer hen over gulvet som om, der er hjul under deres sko.
På et spisested, hvor en flok kvinder holder fødselsdag ved et langt bord,  bliver der sunget og klappet og de skiftes til at danse for hinanden. Taget er lige ved at løfte sig af bare glæde og musik.
På en lille tabanco, El Pasaje, mødes mænd og kvinder, der er ’flamencoaffecionades’ og nok uden nogen sinde at have været proffesionelle. Men de synger og spiller til den store guldmedalje og folk rejser sig og giver en dans. Og ingen kan lade være med at klappe i de karakteristiske rytmer. Det ligger bare i blodet og de er vilde med det.
Og alt imens nipper vi til byens store udvalg af sherry.






 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar