Vi slår os ned for en uges tid langt nede i Calabrien – igen lige ud til
vandet. En lille og meget hyggelig campingplads, hvor vi nu bor blandt gamle
platantræer med masser af blomster og
med en dejlig strand. Temperaturen er fin - masser af sol, men ikke for varmt mere. Næsten da !
Her vil vi blive en uges tid for at få lidt ro på de mange rejseindtryk – og bare dangdere den og slappe af. Og være i evigheden
Men her er meget at se på i området, og vi laver en af dagene en udflugt til byen Locri, hvor grækerne havde en af deres måske tidligste kolonier i området. Vi ser på tempelrester og fine ting på museet. De har haft en bymur på over 7 km, så det har været et kæmpe sted.
Det er herligt at gå rundt og forestille sig livet dengang fra ca 700 – 200 f.Kr, hvor de havde deres storhedstid. Og tingene på museet gør, at det er nemt at putte liv ind i ruinerne. Krukken på billedet er dateret til et sted mellem 740 og 720 f.Kr – hvordan pokker de så finder ud af sådan noget.
Vi kører også op i bjergene – Aspromonte hedder de her sydligst I Calabrien. Og de er godt nok høje og imponerende – og de mest interessante byer ligger jo altid på den øverste bjergknold. Vi besøger bjergbyen Gerace, hvor normannernes største katedral i Calabrien ligger. Et fantastisk kirke – 76 meter lang og 26 meter bred.
Det er en stor glæde for os at have mødt både normannerne og grækerne igen. Så vi fortsætter historiefortællingerne fra vores rejse i 2010...................the never ending story !
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
Her vil vi blive en uges tid for at få lidt ro på de mange rejseindtryk – og bare dangdere den og slappe af. Og være i evigheden
Men her er meget at se på i området, og vi laver en af dagene en udflugt til byen Locri, hvor grækerne havde en af deres måske tidligste kolonier i området. Vi ser på tempelrester og fine ting på museet. De har haft en bymur på over 7 km, så det har været et kæmpe sted.
Det er herligt at gå rundt og forestille sig livet dengang fra ca 700 – 200 f.Kr, hvor de havde deres storhedstid. Og tingene på museet gør, at det er nemt at putte liv ind i ruinerne. Krukken på billedet er dateret til et sted mellem 740 og 720 f.Kr – hvordan pokker de så finder ud af sådan noget.
Vi kører også op i bjergene – Aspromonte hedder de her sydligst I Calabrien. Og de er godt nok høje og imponerende – og de mest interessante byer ligger jo altid på den øverste bjergknold. Vi besøger bjergbyen Gerace, hvor normannernes største katedral i Calabrien ligger. Et fantastisk kirke – 76 meter lang og 26 meter bred.
Det er en stor glæde for os at have mødt både normannerne og grækerne igen. Så vi fortsætter historiefortællingerne fra vores rejse i 2010...................the never ending story !
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
Shit, jeg har lige skrevet en længere smøre, og så måtte jeg lige tilbage for at se, hvor det var, lammene smagte så godt, hvorefter alle mine guldkorn forsvandt. Nå, så var de nok heller ikke mere gyldne, men jeg starter forfra. Tak for jeres dejlige rejsebeskrivelser, I er værd at sende udenlands, og det er så spændende at læse om, fordi det er helt hvide pletter på mit verdenskort. Jeg beundrer også jeres evne til at fantasere jer til livet i ruinerne, det har jeg altid haft svært ved. Min personlige Jørgen kan flippe helt ud af begejstring over en såkaldt borgtomt, som i mine øjne ligner en forvokset græstot på en ujævn mark, hvor der går nogen vilde og aggressive kvier rundt og truer én. Det var her, jeg kom til det med lammene. I må jo ta nogen opskrifter med hjem, så Langelandslam kan blive lisså gode som Balkanlam.
SvarSletHvor er du også dygtig til at sætte billeder op, Bodil. Jeg må ha et kursus en dag. Nå, det er da heller ikke småting, hvad vi har set og oplevet i Guds eget Land. Vor søn lever som blommen i et æg, ma-tors i Joanna-kærestens dejlige lejlighed ved siden af Central park på 17. etage med udsigt over Hudsonfloden og Metropolitanoperaen. Fre-sø i det fine nye hus i Connecticut, hvor der var fint soveværelse med bad til de gamle (det var der også i lejligheden, det var bare også hendes arbejdsværelse), et skønt og pissedyrt sted, hvor alle de fisefornemme bor, og vi besigtigede også svigermors nye palæ 10 minutter derfra med udsigt over Atlanterhavet, hvor Bjørns skulpturer står ved jacuzzi , pejs og svømmepøl. Det er ret vildt. Han har lige solgt to flodheste med balletskørter, hans stil går lige i amerikanerhjerterne, og han har god kontakt til gallerier. Han er en lykkens pamjulefis. Vi havde en sjov aften med hele familien, bl.a. den 90-årige Grandmother, som jeg blev rigtig gode venner med.
Mine ben er 10 cm kortere af at traske gennem Central Park og i Museum of Modern Art,American Museum of National History og Metropolitan Museum. Sindssygt spændende. Hjemme igen er vejret skidt, men pyt, mandag tar vi på en fem dages tur til Berlin. Never a dull moment. Kys til jer, vi ses over en bøf en dag. Kærlig hilsen også fra Jørgen - Lulu