Vi
havner i en lagune af evighed i Montenegro ved Kotorbugten, der er Europas sydligste fjord.
En kæmpestor en af slagsen med mange indbugtninger i den store fjord. Og
bjergene går lige ned til bugten, der er så dyb. at Tito's flåde lå for anker her i sin tid.
Det er faktisk meget svært at beskrive bugten og livet omkring bugten – men
her er så smukt, at man næsten får både åndenød og hjertebanken. Vi bor 3 dage
ved bugten i en af de gamle byer, mindre end et stenkast fra vandet. Og særlig
tidlig morgen og om aftenen, når lysene tændes, er belysningen så eventyrlig,
at begrebet romantik får megen mening.
Vi cykler fra den lille by Stoliv, hvor vi bor langs med bugten ca 12 km hver
vej ind til byen Kotor , som man kan kalde for ’Minidubrovnik’. Husene i de gamle byer langs bugten og inde i
Kotor er meget venetianske – men Venedig regerede også her i over 350 år.
Vi besøger den lille ø med klosterkirken og får en skøn sejltur på bugten – og
lige nu fra mit campingbord kigger jeg over på øen i morgenlys.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
søndag den 9. september 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar