Montenegros kæmpemæssige natur

Montenegro betyder ikke for ingen ting de sorte bjerge. Vi forlader paradiset ved Kotorbugten og tager op i den gamle kongeby Cetinje, der ligger langt inde i bjergene. Byen er ikke meget større end Rudkøbing – virker lige så søvning og provinsagtig. Og alligevel er her  fex både et fint kongeslot, mange tidligere ambassader  og et stort græsk-ortodoxt kloster, der er ’levende’ og befolket af munke. Overalt kyrilliske bogstaver.
Vi kører derfra videre ind i bjergene for at finde Skadarsøen ( begyndelsen af den ses her på billedet ), der er den største sø på Balkan og som siges at have Europas største fuglereservat og masser af fisk.Turen ned til søen er nok den mest halsbrækkende bjergtur vi endnu har lavet – Grazalemamassivet i Andalusien og Velebitbjergene  i Kroatien synes det rene vand ved siden af. Jørgen kører som en engel, og da vi har mødt ikke mindre end 2 busser i modsat retning på vejen, der er smallere end de smalleste veje på Langeland og ofte uden afskærmning mod bjergskråningerne, krydser jeg alt, hvad der kan krydses, beder til de højere magter og holder vejret resten af vejen ned. Her er rasende smukt. På vejen køber vi hjemmelavet rakijia (=blommebrændevin ) af manden, I ser på billedet.Den skal fortyndes med vand og gemmes - det mener selv Jørgen.

Kærlig hilsen Jørgen og Bodil