Det muslimske og albanske hjørne af Montenegro.

Helt nede i det sydligste hjørne af Montenegro, lige før vi ramler ind i Albanien, slår vi lejr ved byen Ulcinj. Her bor vi lige ud til en bred sandstrand på 13 km. Det er Adriaterhavets længste og her er skønt at bade. Vi kommer heldigvis nu, da lavsæsonen er begyndt, så her er ikke ret mange bobiler. 

Og vi trækker stikket lidt ud for de store oplevelser – dem har der været mange af, siden vi tog hjemmefra. Og idag er der brandstorm og sandstorm - herligt at her er netadgang.
Inde i byen Ulcinj (den sydligste på kysten i Montenegro), hvor vi var i går i det mest vidunderlige vejr er der meget charmerende – det er en gammel fæstningsby med mure,der er 2500 år gamle. Både grækerne, venetianerne og tyrkerne har været her. Og endskønt vi ikke forstår en lyd af alt det serbokroatiske, vi har hørt på Balkan indtil nu, er det helt tydeligt, at sproget er anderledes. Her snakker de albansk.
Da vi kommer ind til byen lige kl 13 er det mærkeligt for os at høre minaretten kalde til bøn – lige i byens centrum, hvor der også er en stor badestrand, hvor folk ligger tæt som på fluepapir derhjemme på Bellevue en varm sommerdag.
Modsætningerne er altid spændende at møde – og dem er der heldigvis hele tiden mange af.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil