Byen Competa ligger klinet op af en bjergside langt inde og højt oppe i bjergene, i Axaquia. Bragende smuk bustur og mandeltræerne blomstrer stadig mange steder. Er florlette og lyserøde.
Ud af bussen og så er det ellers arriba, arriba.
Bliver mødt med et skilt, der på dansk tilbyder advokathjælp til køb og salg af boliger, arv og testamente og mere af slagsen. Her er mange fastboende med ikke spanskbaggrund – også mange danskere. Vi hører dansk mange steder og møder også en tapper og energisk dansk mand, der har taget turen på cykel ( vel at mærke en proffessionel landevejscykel) hele vejen op fra kysten. Belønningen var et stort glas koldt øl – forstås. Og 20 km på frihjul ned til kysten igen.
Byen er fin og ’nysselig’ – meget velholdt. Har en helt anderledes brolægning end vi har set andre steder. Masser af snævre gader, der går op og ned. Og ikke mindst en kæmpestor udsigt udover bjergene og ned og udover havet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar