fredag den 14. februar 2014

La Axarquia - naturområde bag Velez

Gode venner fra DK, der er her lige nu og som har lejet bil, er så betænksomme at hente os og tage os med i bjergene. Området ligger lige bag Velez, hedder La Axarquia og er enestående smukt. Blæsten har ikke taget alle mandelblomsterne endnu og mimoserne blomstrer. Vi kører rundt på små bjergveje og hvert sving åbner for nye betagende syn. Vi ender på en strandrestaurant, hvor maden er helt i top – med udsigt lige ud til bølgerne og skumsprøjt. Der er sus i vinden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar