onsdag den 3. marts 2010

Mødet med etruskerne


Lørdag 27/2 når vi en af de 'store' etruskerbyer, Tarquinia, allerede ved frokosttid. Og igen smiler solen og livet til os.
En drøm, jeg har haft siden min barndom om at se etruskergravene med gravmalerierne, går i opfyldelse. Det er fantastisk. Særlig 'Leopardgraven' er en kæmpeoplevelse og fløjtespilleren lyser i klare farver.
Billedet I ser er fra Etruskermuseet i Tarquinia - her er så meget 'guf' at se på og vi kigger og kigger og kigger.....
Godt at Carl Jacobsen har givet os Glyptoteket hjemme i København, så vi kan få 'klaret etruskerabstinenserne', når vi igen engang kommer hjem..
Får I blod på tanden har bryggeren jo givet os en kopi af ' Leopardgraven', som kan ses på Glyptoteket.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
PS - og tak for jeres hilsner - de er hyggelige at få

Ingen kommentarer:

Send en kommentar