fredag den 19. marts 2010

Andre moeder med graekerne

Graekerne har vi ogsaa moedt tidligere paa rejsen. Paa nordvestoen ved Segesta, hvor der ligger et saerdeles velbevaret dorisk tempel og et romersk amfiteater. Det saa vi mellem 2 kaempebyer - i et storladent bjerglandskab.
Og faa dage senere i Agrigento ved sydkysten i den enestaende 'Templernes dal' - af en gammel graesk digter kaldet 'de doedeliges praegtigste bosted'.
Her er simpelthen saa meget at se paa for en gammel 'graekerfan' som jeg er. Overalt stoeder vi paa historiens vingesus, og det er en kaempeoplevelse at 'gaa i/vaere i' - saa mange enestaende steder, hvor der har eksisteret stor kultur for saa mange, mange aar siden.
Skynd jer herned og se selv paa herlighederne - jeg kan desvaerre ikke sende foto med. Har forsoegt - men nixen.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

6 kommentarer:

  1. Dejligt at læse, at i nu også har fået lidt sol og nyder turen rundt i de små byer med de mange ting at se på og den gode mad.
    Vi har haft sol det meste af ugen i København, og nu er det 11 grader og regn over Illebølle. Isen er væk i havebassinet med 3 store døde frøer til følge, men fiskene har overlevet frosten.
    Fortsat god tur og vi glæder os til de næste afsnit af jeres rejsebeskrivelse.
    Det er mærkeligt her i Illebølle at se det lange gule hus mørkt, den ene aften efter den anden, når vi plejer at se et fuldt oplyst.
    I dag skal vi på Musikefterskolen med Emma - hun kunne måske godt tænke sig at tage et år derude.

    SvarSlet
  2. Sikke oplevelser I får. Husk en hviledag af og til, så I kan kapere nogle af alle jeres indtryk.
    Pragtfuldt for jer med skønt vejr! Her går det den rigtige vej nu. Dammen er blevet isfri og fuglen synger, vi bliver helt forårskåde.
    Kh. Lena og Mogens

    SvarSlet
  3. dejligt at kunne følge jer. Vejret har bekymret mig, der er grænser for, hvor længe man kan juble, når regnen står ned og det er hundekoldt. Men de fine beskrivelser har givet mig lyst til at se øen, Måske kombinere det med en uge på Ischia til efteråret.
    Her mylrer erantis og vintergækker op, og det lykkedes at få olietanken fyldt efter en måned med olie på 20 l dunke. Fodføljetonen ser foreløbig ud til at ende på Frederiksberg i maj/juni med et mindre indgreb uden gips i 12 uger.
    Kærlig hilsen Inger

    SvarSlet
  4. Kære Bodil og Jørgen. Tænker meget på jer. Har hørt, at det kan være omstændeligt at sende en hilsen men nu prøver vi. Ellers er foråret kommet til Magleby. Vi har nydt det udenfor i dag med den helt store oprydning i laden og afbrænding.Prøver lige det med at sende!!!!? Hilsen Solveig og Bo
    Og det var ikke for novicer at finde ud af det. Så nu glæder jeg mig til læsningen af jeres rejse beskrivelser, og så kommer sikkert flere hilsener hvis jeg kan huske det til næste gang. Og fortsat god rejse.

    SvarSlet
  5. Kære Bodil og Jørgen.
    Sikke en sammenhæng I får i historien på Sicilien.
    Alle efterlader spor, og I er jo så opmærksomme på at finde sporene fra de forskellige kulturer og kæde dem sammen og begribe det hele.
    Det værste ved denne blog er jo bare, at vi savner materien...de fysiske postkort med frimærker og håndskrift og spyt og kaffepletter og fingeraftryk på byzantinske mosaikker.....som vi igen og igen kan studere og læse og lugte til og udstille på WCét.

    Alting har sin tid! Både romere, grækere, normannere og postkort fra fjerne destinationer.

    Her er jorden fyldt med lugt, lærken synger højt deroppe og rådyrene har ædt alle de hornvioler, jeg plantede i krukker i forgårs livgivende forårssol. Alting har sin tid....osse hornviolerne. Så må spinaten sås i drivhuset i morgen.
    Får I talt lidt italiensk?
    Ketaki smører sit engelske i Dublin lige nu, hvortil klassen er fløjet for at studere James Joyce, Oscar Wilde, Book of Kells, Molly Marlone, pubber, hostel-life og irsk nightlife.

    Kh herfra, hvor vi maser med at blive klar til Åbne Døre.. og mange hilsner fra Kjøl og co., der myldrer på museet i Østergade. Grønlandsfarerne ventes hjem på torsdag og vores fjerneste rejsemål er et besøg på kronprinsparrets kommende residens, hvor vi royale i 3 generationer vil bese samtidskunsten bestilt til palæets vægge.
    Knus, Gitte

    Husk nu at importere illegale frø og stiklinger, som vi kan sprede på øen.

    SvarSlet
  6. Kære venner. Jeg har lige skrevet og fortalt, hvor glad jeg var for omsider at ha fundet ud af at svare. Hvorefter det hele forsvandt!! Nu prøver jeg for gud ved hvilken gang, og jeg er glad for, at I ikke kan høre mig bande. Men dejligt at læse om jeres tur, det lyder virkelig som et eksempel til efterfølgelse. Og rart, at der er kommet lidt varme i jeres liv også. Vi smutter til London og besøger Bjørn i påsken og har lige fejret Griths 30års dag med sød ny kæreste. Så alt er perfekt her, og solen skinner. Nu slår jeg syv kors for mig og sender jer de kærligste hilsner. Håber jeg. Jørgen og Lulu

    SvarSlet