Byen er gammel og har den store opblomstring i 1500-tallet, hvor alt
guldet fra de spanske erobringer bragte
kolossale rigdomme hjem til Spanien. Det ses i gaderne med de store gamle
paladser, velholdte borgerhuse, gamle
fine klostre og en barokkatedral, der siger sparto med kæmpemæssige guldaltre.
Og med storkereder på taget – vi tæller nok 10 storke på et sted.
Vi besøger byen en søndag i masser af sol og med karneval i byen. Vidunderlig
stemning overalt. Folk hygger sig på pladser og i gaderne, og børnene leger med
hinanden forklædt som små riddere, prinsesser, edderkopper, klovne og som feer
eller ninjaer. Mange af de små børn ser ud som om, de ikke helt ved, hvorfor de ser
skal se sådan ud og er temmelig betuttede at se på.
Der bliver spist is og tapas på et væld af cafeer – solen gør det skønt at
sidde udenfor og bare kigge.
Alle samles på pladsen foran den store tyrefægterarena, musikken brager løs og
der er lagt op til en kæmpefest, der måske varer ud på de små timer.
søndag den 22. februar 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar