tirsdag den 20. april 2010

Pompei og Napoli

Efter at have sagt farvel til baade graekere og romere i Paestum slaar vi os ned paa en god lille bycamping i byen Pompei. Nu gaelder det romerne og hvad vulkanudbruddet begravede i aar 79 efter Kr. foedsel - baade i Pompei og i omegnen.
Vi boer bare 100 meter til det historiske Pompei og 150 meter til togstationen til baade Napoli og Sorrento - og med Vesuv lige i 'baghaven'. Men gudskelov ingen askesky i udsigt.
Jo - vi bor lige i smoerhullet og lader bilen faa ferie i mange, mange dage for her er mere end rigeligt at se paa. Og som de skoenne rejseoplevelser hober sig op inde i os bliver det mere og mere noedvendigt at holde pauser og saette 'opleveren' paa stand-by. Ind i mellem gaar det helt af sig selv. Naar det regner i kaskader er der kun en ting at goere - nemlig at flade ud inde i kassebilen og lytte til regnens trommen paa taget.
Pompei er en kaempeoplevelse - og vi nyder at kunne komme flere gange. Oven i koebet er her kulturuge i Italien lige nu saa alle officielle kultursteder er gratis - herligt naar entreen er paa 11 Euro.
Vi vader rundt paa Pompei - besoeger rigmandsvillaerne og butiks - og haandvaerkergaderne. Kigger ind paa cafeerne og i broedbageriet - i teatrene og i den store basilica. Ogsaa en tur i bordellet bliver det til - glaed jer til at se de lystige foto jeg fik taget af freskomalerierne. De kan faa selv en 60-aarig til at roedme. Der er saa vildt meget at kigge paa - omraadet er kaempestort, meget stoerre end jeg forestillede mig. Saa vi nyder at kunne komme flere gange.
I Napoli paa det store arkaeologiske museum ser vi de skoenneste samlinger ( fra Pompei og andre store romerske villaer, der ogsaa blev ramt i aar 79 )af diverse husgeraad - fex koekkengrej i kobber og de fineste glasting. Og en formidabel samling af freskomalerierne.
Jo - 'for-susen-da-osse' hvor er det fantastisk at realisere droemmen om at se alt det her. En droem, som baade Joergen og jeg har haft - ogsaa mange aar foer vi moedte hinanden.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil

4 kommentarer:

  1. Kære Jørgen og Bodil - igen en fantastisk rejseberetning til os i det "kolde" nord - ja det er faktisk koldt i dag ned til 6 plusgrader - en stor forandring fra i går. Jens døjer desværre med nervesmerter i ansigtet - men klarer den nogenlunde med smertestillende. Det er så synd for ham. Jeg vil med på bordel.... det må være en oplevelse. Hilsen og knuz og kram fra os begge men det er mest mig der har skrevet denne lille blog :-)

    SvarSlet
  2. Hej gode venner. Tusind tak for kort og Jørgens skønne Sybarit-tegning, der lugtede af forførerisk overflod og frugtbar kærlighed. Den lyser op med alle sine blomster og druer på køleskabet i det kølige nord.
    Jeres nomadiske og nysgerrige væren i old- og nutid giver os grund til bekymring. Mon I bliver bofaste på øen igen. Illebøllen truer med græsslåning, ligegyldig post og fagtidsskrifter,
    døde planter, frostsprængninger, regninger, vedligehold og alt hvad der hører til en parcellens rutiner! Men jeres have blomstrer blåt med svulstige hyacinter og tulipaner på spring. Det bofaste bondelivs slidsomme rutiner venter...........
    Alt vel her. Vi nyder forårets komme, killingers fødsel, besøg af Ewa i weekenden + 5 af Ketakis efterskoleveninder.
    Vidunderlige beretninger fra jer...Pompei må vi besøge inden længe. det har jeg også drømt om side jeg var barn.
    Majestæten er fyldt 70 med pomp og pragt og hele folkets opbakning. Og borgmester Bjarne var i TV med fru Connie og hele det officielle Danmark.
    Knus fra Bøsseløkke- nu med anemoner og næsten udsprunget bøg.
    Gitte

    SvarSlet
  3. Hej med jer, hvor I dog har det herligt! Og tak for sms'en fra Paestum. Ja, det er et fantastisk sted. Lagde I mærke til templernes udformning - der var så mange søjler, at der faktisk ikke kunne være mere end nogen få stykker derinde. Men det foralte Bjørn, at der heller ikke skulle. Man var udenfor templet, når man holdt ceremonier. Det indre var kun for de øverste hellige. Det har jeg aldrig tænkt over før. Da vi var der i sommer, var vi de eneste ud over cikaderne. Det var ret fantastisk. Og Pompeji... jamen, det er jo helt utroligt. Dejligt at opleve det lidt igen gennem jer. Bliv dernede! Her er så pissekoldt, og det både sner og regner og hagler, og vi har haft båden i vandet i snart en måned, og én tur til Strynø er det blevet til. På søndag lover de måske - men de lover så meget. Men er der sandhed bag løftet om 15 grader, så er det ud på havet. Bliv ved med at nyde det hele uden problemer forhåbentlig. Kærligst Jørgen & Lulu

    SvarSlet
  4. tænk at drømmen tog form
    forleden så lisbet,alene, med begejstring en historisk dramatisering POMPEJI på frikanalen POPCORn-TIME

    SvarSlet