Dage i det sydlige Apulien

Paa vej ned over Salentohalvoen ( det nederste af haelen) har vi den lykke at komme til at koere blandt de dejligste vinmarker. Vinstokkene staar i snorlige raekker med helt nyudsprungne lysegroenne blade. Og det er den vin, der gror her, som vi kender saa godt derhjemmefra - Salice salentino og Copertino. En herlig vin og vi koeber den i litervis i kooperativet. Men kan ikke love at der er noget tilbage, naar vi vender hjem.
Kigger indenfor i byerne Ostuni og Gallipoli - begge charmerende byer, hvor vi nemt farer vild i alle de krogede smaagyder.
Vi kysser den sydligste spids af haelen og vender snuden lidt mod nord for i onsdags at slaa os ned i Otranto. Igen en mageloes hvid by helt ude ved havet, der giver byen et vidunderligt lys. Den ligger kun 60 km fra Albanien og er Italiens oestligste by overhovedet. Her faar vi en masse god fisk.
Her er godt at vaere og vi slaar os ned i 5 doegn og lader kassebilen faa ferie. Vi bor i en smuk olivenlund med citron- og appelsintraer, store cypresser og en velsignet fred og ro - bortset fra vaertens hund, der er vild med at goe om natten. Joergen er ved at staa op og skyde den, men heldigvis for hundens liv ejer han ikke en riffel.
Foraaret er for alvor sprunget ud - og stadig blomstrer mimoserne og mandeltraerne.
Vi gjorde i gaar en fin udflugt med lokaltoget til den store barokby Lecce, midt paa halvoen. Her loeb vi ind i ikke mindre end 3 bryllupper og et hav af skoenne huse og paladser.
Kaerlig hilsen Joergen og Bodil