Hjemme igen.

Dejligt er det at gense Illebøllen – her er efteråret også meget smukt.

Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

3 dejlige byer i Tyskland.

Vi tager turen hjem i mindre ’bidder’ og overnatter nordpå ved Freiburg, Wurtzburg og Celle – i kassebilen på camping lige uden for byerne. Alle 3 er dejlige byer. Men tak spids – det bliver bare koldere og koldere for de 2 sicilianere. Ved Wurtzburg bor vi lige ud til floden Main med vinmarker overalt. Frankenvin er helt i top. Farverne i naturen i Sydtyskland er så efterårsblussende, som vi aldrig har set dem nogensinde noget steds. Den sidste nat på Luneburger Heide er der 5 graders frost uden for, da vi står ud af kassebilen. Det er mere end koldt. Nu vil vi hjem ! Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Sejltur fra Palermo til Genova.

Det er en gave uden lige at kunne køre kassebilen ombord på et  skib og så sejle helt fra Palermo til Genova – 20 timer i alt, men så er vi også nået langt på den lange rejse hjem til Illebølle. Det er en fantastisk færge, og vi sover skønt i dejlig kahyt på 8.etage med vandudsigt. Indsejlingen til Genova er vidunderlig. Vi ankommer, lige da det skumrer, og byen ligger som en kæmpemuslingeskal op ad bjergsiderne. Næste dag vandrer vi rundt et par timer – byen er meget smuk, og vi kunne sagtens blive her et par dage. Men nu er det nordpå via Schweits til Tyskland. Kærlig hilsen Jørgen og Bodil.

Palermo - hovedstaden på Sicilien

Hovedstaden på Siclien siden normannerne var her i 1100-1200 tallet. Her er en særdeles hektisk puls, og vi er lykkelige over ikke at bo her. Men byen er jo dragende og meget spændende at besøge, og vi når at komme her 4 gange, før færgen sejler nordpå til Genova med kassebilen og os her i aften kl 23. En tur på 20 timer. Heldigvis har vi kahyt.
Et brag af en by med en mangfoldighed af mennesker, som vi ikke har set andre steder på Sicilien – og byen er egentlig ikke er smuk. Men her er til gengæld mange punkt- og pletvise herligheder, som fex Eremitkirken med de røde arabiske kupler og en vidunderlig klosterhave. Og så er der masser af liv i de store markedskvarterer, hvor gader med boder snor sig ind og ud af hinanden. De gamle bydele er meget forfaldne – heldigvis ser vi flere steder, hvor der bliver sat i stand, som her, hvor der er sat farveprøver af i muren.
Selvfølgelig er her også mondæne gader med store paladser og en kæmpeimponerende katedral – og tutti. Her er meget at se på og opleve, og vi kan li’ at være her. Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Salt og fortid lige uden for Trapani

Trapani ligger ud til et stort laguneområde, hvor man indvinder salt i stor stil. Vi tager ud til et af saltstederne for derfra at sejle ud til en lille ø Mozia i lagunen, der allerede var beboet af fønikkerne 700 år f.Kr. – og som dengang var et meget strategisk sted pga beliggenheden ud til Middelhavet på Siciliens vestligste sted. I dag er øen en museumsø med masser af fund fra fønikkerne. Her er fantastisk at gå rundt og forestille sig livet dengang. Mosaikgulvet ligger som det gjorde for 2.500 år siden – det gør indtryk. Oveni er her meget romantisk og stille – ren balsam for sjælen at gå rundt her.

Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Mere om Trapani

Trapani er efter vores bedste mening nok den smukkeste by på Vestsicilien – vi vender tilbage til byen og bor der i 3 dage. Her er det hele – masser af liv og stemning i gaderne og på pladserne fra byens borgere og ikke kun fra turister, et skønt fiskemarked (og super spisesteder) barok i overflod på de gamle paladser og kirker, en smuk placering på en slags halvø, der giver vand til begge sider og et fint lys –  og en overskuelig gamle bydel. Vi kan gå rundt til det hele. Overalt møder vi en utrolig venlighed - her vi vi gerne vende tilbage – igen, igen. Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Segesta – møde med grækerne igen.

Igen er det en kæmpeoplevelse at møde grækerne her, hvor de for nu 2.500 år siden byggede både en stor by, dette tempel og teater og mm. I dag siger man, at det er verdens største græske velbevarede tempel. I alt 14 søjler på den lange led og 6 på den korte led – og de står der alle i dag, helt intakte. Hvilket andet velbevaret bygningsværk i Europa af den størrelse har 2.500 år på bagen ?
Teateret er også græsk, og bøgerne fortæller, at det er det bedst bevarede græske teater overhovedet, der findes. Bygget ca 250 år f.Kr med plads til 3.200 tilskuere. Wauw !

Senere kom romerne og byggede videre og stjal af stenene fra grækerne.
Stedet hedder Segesta og ligger i den mest skønne natur, man kan forestille sig.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Isola delle femmine – en lille fiskerby lidt vest for Palermo

Vi finder en lille hyggelig fiskerby og bruger den som udgangspunkt for besøg til Palermo. Der er togforbindelse og turen tager bare lidt over en halv time – skønt at være fri for at skulle finde parkeringsplads i den kæmpe-larmende-storby, hvor biler og scootere og andet på hjul drøner overalt.
Men Isola delle Femmine er bestemt også en skøn by bare at være i. Ligger klemt inde mellem hav og høje bjerge med et helt særligt lys. Den er meget autentisk med en masse byliv og aftnerne er skønne - her er ikke længere til byen, end at vi sagtens kan gå derind. Der bliver fanget masser af fisk og vi spiser superfiskemåltider. Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Cefalu – ’stille væren’

Her på camping ved Cefalu bor vi så dejligt, at vi bare bliver og bliver. Oplevelsen af at tiden står stille er intens, og vi får igen hverdag med vaner. Vejret er mere end godt. Kassebilen står på en lille pynt, lige hvor der går en trappe ned til vandet og stranden med stenene og en fin sandstrand. 100 trin. Vi har udsigt til vandet på begge sider – og vi ser solen stå op over bjergene til den ene side og gå ned over andre bjerge til den anden side. Livet er enkelt her.
Cefalu nåes nemt med bus, og det er en by, jeg nok aldrig kan blive træt af at gå rundt i. Livet leves ude på gader og pladser som overalt i middelhavsområdet, hvor klimaet er så skønt som her. Alle steder sidder der mænd og snakker, spiller kort eller bare kigger. Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Cefalu, la duomo.

Katedralen er, som den i Monreale, bygget af normannerne med arabiske arkitekter – helt fantastisk. Og Jørgen er nu blevet meget optaget af, om det mon ikke er sådan, at gotikken har sin oprindelse i den saracenske kultur. Ja - det er jo et meget interessant spørgsmål, som vi diskuterer meget :-)
Jeg kommer med til bryllup – aldrig har jeg set så elegante kvinder, og da bruden med høje stiletter, en smuk, smuk brudekjole med langt hvidt slør kommer op af trappen til katedralen med farmand under armen klapper alle. Desværre har jeg ikke mit camera med, så i må selv forestille jer synet.
Endskønt Cefalu er meget besøgt af både udenlandske og italienske turister oplever vi, at byens skønhed og charme sagtens kan bære det – og når man kommer, som vi gør i oktober, er turistmængden også meget overskuelig. Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Cefalu, byen på nordkysten.

Vi har nu mødt vores gamle venner Emmy og Troels og følges med dem i et par dage. Bor i byen Cefalu, som er en skøn, skøn by på nordkysten af Sicilien. Omkring solnedgangstiden er farven i husene umådelig smuk – den gyldne sandsten fortryller. De gamle snævre gader er meget poetiske, og placeringen af byen mellem havet og en næsten 300 meter høj klippe gør den helt særlig. Og her er skønne badestrande helt op til byen.
Vi laver sammen en tur ud i bjergene – i en smuk naturpark. Troels er chaffør i deres lejede bil, der nemt nupper hårnålesving og stigninger – og dem er der nok af. Kassebilen er lykkelig for at holde fri.Det er en helt fantastisk natur. Og vi besøger de skønneste småbyer i bjergene og forundres over, hvad folk dog lever af.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Monreale – med den vidunderligste katedral

Domkirken i Monreale lige syd for Palermo (fra 1100-tallet) er den absolut mest prægtige katedral i hele Syditalien med over 6000m2 billedmosaikker i guld og vidunderlige farver, der fortæller hele bibelhistorien. Her på midterste foto ser I Adam og Eva – men fotoet er jo bare en svag afglans af, som det ser ud i virkeligheden.
Og i klostergården er der 228 tvillingesøjler, der alle er forskellige. Det hele blev bygget af normannerne, der benyttede de bedste bygmestre fra både den byzantinske og islamiske kultur. Samarbejde på et højt niveau. De kunne noget – dengang.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Byer på Vestsiciliens kyst – Mazara del Vallo og Trapani

Her mærker vi Afrikas nærhed mere end noget andet sted – det er stadig brølende varmt, her er mange sorte mennesker, men Lampedusa ligger jo også meget tæt på her -  og på spisekortet kan vi få cous-cous. Har aldrig smagt bedre i hele mit liv - uhm.
Byen Mazara del Vallo har Siciliens største fiskerihavn, som ligger på kanten af den gamle by og giver et mægtigt liv. Her er mange modsætninger som overalt i de fine byer - forfald i snævre gader og på små pladser og meget istandsat og smukt andre steder med flotte bygninger og pladser. Byen er meget spændende og særpræget at gå rundt. Desværre bliver vores cykler stjålet, mens vi er på byvandring – ÆV, ÆV. Besøget på politistationen næste dag er en fin oplevelse, og vi vil få besked via ambassaden, om de finder cyklerne.........
I byen Trapani møder vi gamle venner, Marianne og Niels fra Århus og bor sammen med dem på et gevaldig flot hotel – et gammelt palads i den gamle by. Hvilken luksus – og maden er skøn på fiskerestauranten.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Selinunte – en græsk koloni på Sydøstsicilien

Her møder vi igen grækerne, der slog sig ned på stedet allerede omkring 600 f.Kr – og som bla byggede et tempel, der på den tid var blandt verdens 3 største. De byggede mange templer på stedet og anlagde en stor by.
Det gør kæmpe indtryk at være her – området er meget stort. Og det blev totalt ødelagt omkring 400 f.Kr – så her er også en ruinhob(som ikke bare kan kaldes murbrokker), der siger sparto. Vi diskuterer meget, hvordan det var muligt med datidens redskaber både at bygge det – og ødelægge det. Historienedskrivningerne fortæller, at der kom en hær på over 100.000 mand og ødelagde byen i løbet af 9 dage. Og derefter blev folk solgt som slaver.
Sikke nogle banditter.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Sydvestsicilien – en blandet ’butik’

Her på den sydvestlige kyst er der et område – nok på størrelse med Møn og Lolland Falster, der er totalt ’plastificeret’ – dvs tæt besat med drivhusagtige indretninger. Nogle totalt forfaldne og andre nyistandsatte. Her dyrkes grønsager i lange baner – vi tror nok, det er et af mafiaens store områder. Det er så forfærdelig grimt.
Men her er så meget andet, der er smukt – og vi bader i både solopgangen og solnedgangen fra den bedste sandstrand, vi endnu har mødt.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Gensyn med Sicilien

Så går vi over Messinastrædet – og hvilken glæde, det er igen at være her på Sicilien. Til forskel fra marts 2010, hvor det var koldt og med megen regn, er her nu brølende varmt. I dag 35 grader i skyggen kl 17.30 – det rækker.

Den første nat sover vi ved foden af Etna, der nu pga sommeren har taget den hvide frakke af. Men uanset frakke eller ej - så står der røg op af hende.
Og straks dagen efter kører vi mod syd, hvor vi slår os ned på sydkysten et par dage – nær det hus, som Montalbano bor i. Jer, der kender den sicilianske kriminalkommisær Montalbano fra krimifilm på TV, vil nok kunne genkende huset her. Vi kigger på murbrokker fra grækernes dage og ser et vidunderligt lille museum med fine ting og sager fra grækernes tid her på Sicilien.
Det er helt vildt, som vi mærker skiftet fra Calabrien til Sicilien – pulsen er en helt anden og trafikken kører hurtigt. Vi lærer at blive lige så frække, næsten da – kassebilen er bare ikke så hurtig i optrækket, og vi må passe på hende.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Kassebilen – den gamle dame, meldte pas.

I det allersydligste Calabrien ligger der oppe i bjergene (Aspromonte) en del landsbyer, hvor græsk har været modersmålet siden Pytagoras og Archimedes. Vi vil besøge en lille landsbyby Bova, som er kendt for at være center for den græske kultur her i nyere tid. 

Men – sådan gik det ikke.
Sådan ca halvvejen op til Bova, på vej op af de stejleste bjergveje, vi endnu har kørt på, begynder motoren at koge, og vandet fra køleren drypper. GISP !!! – ingen plads til panik.
Vi klarer den i fællesskab – og efter 1½ time triller vi ned igen og lader Bova ligge, hvor den har ligget i mange hundrede år. Nu har vi så også lovet kassebilen, at vi på resten af rejsen er mere forsigtige og ikke kører så meget på de små bjergveje. ÆV.
En dejlig oplevelse midt i det hele var, at ALLE, der kørte forbi os, mens det hele stod på – var opmærksomme på, om vi manglede hjælp. Ingen kørte forbi, uden de havde forvisset sig om, at vi selv kunne klare det. Så ikke et ord fra os om røvere og banditter i de barske calabriske bjerge.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Fredfyldte dage ved det joniske hav i Calabrien.

Vi bor 7 dage ved havet – det joniske hav – og svømmede vi langt nok lige tværs over havet, ville vi nok ramme Athen. Her er mere end dejligt – vi får hurtigt fornemmelsen af en hverdag på det ’torv’, som vi bor på. En lille rektangulær plads omkranset af små hvide huse og med masser af platantræer og fine blomster. Her bor vi helt alene - har hverdag med vaner. Bade hver morgen, læse, lave ingenting, cykle til købmanden og handle, spise, sove, snakke og så lave ingenting igen. Her får de mange km på landevejene og alle de store indtryk lov til at sætte sig lidt mere fast inde i.
Her er smukt og frodigt – nerier i mange farver og de er højere end vores syrentræer, bourgonvillaer der snor sig op i mange meters højde, blå pralbønneblomster, masser af figenkaktus og figentræer med modne figner, agaver, appelsintræer, valnødder, pinjer med kæmpekroner, hibiskustræer, gamle oliventræer med stammer i de mest fantastiske skulpturelle former, palme og en masse blomster og blomstertræer, jeg slet ikke kender navne på – og så bergamottetræer, som er en slags citrus, der kun vokser et sted i verden, og det er her ved det joniske hav rundt om ’tåspidsen’.
Klimaet er vidunderligt – aldrig under 20 grader om natten og ca 30 grader om dagen. Rigeligt varmt, men de siger også, at det varmere end det plejer for årstiden. Aftnerne er fløjlsbløde og meget lune – men desværre bliver her bommørkt allerede kl 19. Så campingfolket tørner tidligt til køjs.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Grækernes store koloni – og normanernes kæmpe katedral - i Calabrien.

Vi slår os ned for en uges tid langt nede i Calabrien – igen lige ud til vandet. En lille og meget hyggelig campingplads, hvor vi nu bor blandt gamle platantræer med masser af blomster  og med en dejlig strand. Temperaturen er fin - masser af sol, men ikke for varmt mere. Næsten da !
Her vil vi blive en uges tid for at få lidt ro på de mange rejseindtryk – og bare dangdere den og slappe af. Og være i evigheden
Men her er meget at se på i området, og vi laver en af dagene en udflugt til byen Locri, hvor grækerne havde en af deres måske tidligste kolonier i området. Vi ser på tempelrester og fine ting på museet. De har haft en bymur på over 7 km, så det har været et kæmpe sted.
Det er herligt at gå rundt og forestille sig livet dengang fra ca 700 – 200 f.Kr, hvor de havde deres storhedstid. Og tingene på museet gør, at det er nemt at putte liv ind i ruinerne. Krukken på billedet er dateret til et sted mellem 740 og 720 f.Kr – hvordan pokker de så finder ud af sådan noget.
Vi kører også op i bjergene – Aspromonte hedder de her sydligst I Calabrien. Og de er godt nok høje og imponerende – og de mest interessante byer ligger jo altid på den øverste bjergknold. Vi besøger bjergbyen Gerace, hvor normannernes største katedral i Calabrien ligger. Et fantastisk kirke – 76 meter lang og 26 meter bred.
Det er en stor glæde for os at have mødt både normannerne og grækerne igen. Så vi fortsætter historiefortællingerne fra vores rejse i 2010...................the never ending story !
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

Sybaritterne og de albanske landsbyer i Calabriens uvejsomme bjerge

Vi slår lejr de første par dage i Calabrien på en herlig campingplads på den østlige kyst – ved det joniske hav og bor i en pinjeskov lige ved vandet. Her er næsten ingen turister mere – så vi har skoven mere eller mindre for os selv. Når mørket falder på, er her virkelig mørkt, og det eneste, man kan høre,er havet og så en besynderlig skrigfugl, som vi tidligere har mødt på Istrien i Kroatien. Et morgenbad gør godt !!
Her hvor vi bor, boede sybaritterne ( grækerne ) ca 400 f.Kr. De var meget kendt for deres vellevned. Og enhver, der kender Jørgen Krog ved, at så skal de besøges.Og det er et fint møde vi har med dem :-)
Oppe i bjergene ligger der mange albanske landsbyer – et mærkeligt fænomen at møde oppe i det uvejsomme bjerge. Albanerne flygtede for 500 år siden fra tyrkerne. I dag bor her vist mere end 100.000 albanere og stadig er der 2 navne på byskiltene, ligesom de også har beholdt den græsk-ortodokse tro og holder den gamle albanske kultur i hævd. Det sætter mange tanker i gang hos os – så vidt vi erfarer er der ingen problemer med den øvrige befolkning ift sameksistens.
Her, hvor vi besøger en af byerne Civita, ligger en af syditaliens mest dramatiske  canyons. Naturen er storladen som bare pokker. Heldigvis er vejene gode, så kassebilen klarer dagens udflugt godt.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil