torsdag den 13. maj 2010

Hjemme igen

Efter 11 uger og 8.797 km (+biltog Hamborg/Basel +færge Napoli/Palermo) kom vi hjem til Illebølle i går. Vi er forvirrede, glade og taknemmelige over alt det, vi har oplevet - og kassebilen er uden ridser i lakken og buler i blikket, kun med et nyt dæk fra Zagreb.
Kulde og regn op gennem det gamle Østtyskland og aftensmad i det frie ved primussen med kun 9 graders varme fik os til at længes efter bekkasinovnen i køkkenet.
Miraløst var der tørvejr i Weimar, hvor vi besøgte Goethes hus, som vi længe gerne har villet se. Det var Goethe, der sagde "Kender du det land, hvor citronerne blomstrer?" - og her svarer vi et stort JA nu. Og ønsker os tilbage.
På gensyn snart - her eller der - og kærlige hilsner fra Jørgen og Bodil

1 kommentar:

  1. lullu ziegler sang i slut fyrrerne om JEG ER DEN SIDSTE TURIST I EUROPA
    her nævner hun blandt andet goethes hjem

    SvarSlet