Jerez er en by, vist nok på størrelse med Århus,
men ’centro storico’ er ikke større, end man sagtens kan gå rundt i det. På
kryds og tværs - og er man ikke kendt i byen går man tit vild i det mylder af
smågader med små og store pladser, som er overalt. Efter 6 uger i byen går vi
næsten rundt, som havde vi aldrig lavet andet. En herlig fornemmelse.
Centralt i byen er der vidunderligt stort marked i en fin gammel markedshal med
alt, hvad øjnene, hjertet og maven kan begære af fisk, gode kyllinger og godt
kød, grønsager, frugt osv osv – sikke en kvalitet.
Byen har før været en rig by med en masse fine paladser og smukke store
borgerhuse. I dag, som i de sidste mange år, har vin været – og er stadig - omdrejningspunkt
for økonomien. Byen vrimler med bodegas (store lagerhaller) hvor sherryen
ligger i tønder. Vi besøger bla bodegaen ’Fundador’, hvor tønderne rummer 400
liter og de største 1000 liter. Hallerne er meget imponerende.
Men krisen kradser voldsomt, og meget byggeri og istandsættelse er gået helt i
stå. Skønhed og forfald følges ad – mange af husene og paladserne er nu tæt på
at være ruiner.
Byen har bjergtaget os med den stille poesi og det pulserende folkeliv. Og ikke
mindst flamencoen, som er en del af byens puls. Alle de mennesker vi har mødt i
byen er enestående imødekommende og hjælpsomme. Her er godt at leve.
tirsdag den 24. marts 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar