Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
onsdag den 29. august 2012
Plitvicka Jezera - et vidunder i naturen
Midt i Kroatien får jeg opfyldt et gammelt ønske om at se og vandre i nationalparken Plitvicka. Her er ikke mindre end 16 søer, der ligger nedenunder hinanden og som er forbundet med vandfald. Turkisblå, men mest af alt smaragdgrønne. Og med klipper, grotter, gamle træer og fin vegetation og fine fisk i det helt krystalklare vand. Vi vandrer op og ned og ned og op i mange timer. Hele tiden går vi på fine stier eller træbroer oven på rislende bække og med lyden af vandfald i ørerne. Selv Jørgen, der ellers holder mere af det kulturskabte end det naturskabte er mere end begejstret. Og hurra for det nye knæ, der gør dagen mulig. Men der er heldigvis også cafeer - og ind i mellem bliver vi kørt af små busser eller sejler på søerne.
En fantastisk dag, der har givet trætte ben og smukke billeder med inde i os til turen, der går videre i morgen.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Bodil!Tak for dejligt billede og beskrivelse. Hvor skønt!
SvarSletOgså stort til lykke med fødselsdagen.
Kærlig hilsen til jer begge fra Mogens og Lena
Hej med jer to gamle livsnydere. Jeg er ked af, at jeg glemte at ønske dig tillykke med fødselsdagen, Bodil, Jørgen huskede den forhåbentlig! Men du har jo blomster, vandfald, skønhed .... hvad kan man næsten ønske mere? Det skulle da lige være, at det gamle skrog holder sammen (bilen, for Guds skyld). I går tog vi feststemte af sted mod Liseleje, hvor Griths søde svigerforældre havde inviteret hende& Tomas + os i sommerhus, noget jeg har glædet mig til. Da vi nåede Storebæltsbroen, var der kilometerlange køer, fordi der skulle være et forraspet og åndsforsnottet cykelløb Århus- København. Jeg troede ikke, det var det, broen var bygget til. Nå, den gamle Skoda var godt varm og bedre blev det ikke, da vi i en halv time kørte 10 km/t. 50 m før pylonerne nåede vi lige at køre ind i det spor, der var spærret til de snart frembrusende cyklister, køleren var revnet og jeg var lige så grædefærdig. Et fejeblad kørte os over broen, et andet fejeblad kørte os derefter til Langeland, og det vat dén tur. Måske skal jeg ta det som en redning fra den mulighed, at den ku ha lavet det lille nummer på vej til Billund på torsdag, hvor vi letter mod New York. Det blir herligt. Vi skal selvfølgelig først og fremmest være i Connecticut i Bjørn og Joannas nye hus, men selve NY skal heller ikke gå glip af os. Vi overlader til de unge mennesker at underholde os, vi har jo været der før. Der er kun én ting, jeg ved, at jeg IKKE vil besøge, og det er The Abyssinian Baptist Church i Harlem! Dér var vi nemlig for 17 år siden, og det var ren magi. Jeg sad lige bag ved gospelkoret af store mamaer, og sang med på sangene, der var noder i salmebøgerne, og de Godblessede mig og inviterede mig med i gospelkoret, og jeg ugudelige sjæl blev ganske høj og svor, at skulle Herren få tag i mig, måtte det blive som baptist i Harlem. Men Jørgens: Gå aldrig tilbage til en fortryllelse har gjort indtryk. Alt godt til jer og kærlige hiilsner fra Jørgen Lulu
SvarSlet