torsdag den 31. marts 2011

Olvera - 'stairway-to-heaven'

Dagene flyder som en stille, doven flod. Tempoet er skruet helt ned nu, og dagene går med at daske rundt, læse, lave ingenting - og bare sidde og kigge på bjergene og lytte til fuglene. Når ikke naboen, her i vores smalle gade, skruer op for flamingomusikken, så selv kirkeklokkerne overdøves. De slår ellers ufortrødent døgnet rundt hver halve time - og ovenikøbet 2 gange hver gang. Lige ovenover vores hus - den første nat hørte jeg vist næsten alle slagene. Nu hører jeg dem sjældent. I går besteg jeg den store mauerborg ( fra 1200-tallet) - fuldstændig fantastisk. Jørgen blev nede, men han må bare med næste gang. Om jeg så skal bære ham. Hans knæ skriger på gigtpiller, og de gør heldigvis en kæmpeforskel. Håber I får en rigtig dejlig forårsweek-end - har læst at der bliver varmt også i DK. Her har vi sol og varme hver dag - noget helt andet end det kolde Sicilien sidste år.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil

3 kommentarer:

  1. Kære Bodil og Jørgen.
    Tak for de fine rejsebreve samt ikke mindst de smukke billeder. Hvor ser det dog pragtfuldt ud. Tænk at sidde på den tagterrasse! Det ser ud til at være dejlig varmt - og helt anderledes lyst end her.
    Vi var meget glade for de fire dage sammen med Jer i Barcelona. Det var utrolig hyggeligt,og samtidig nød vi godt af Jeres viden om historie,kulturen,maden m.m.Heldigt for os.

    Efter en regnfuld og blæsende morgen er det fra i eftermiddag blevet forår og rigtig lunt her.
    Både drenge, svigerdøtre og børnebørn samt vi selv har det rigtig godt.

    Herligt med den vakse caféejer, så vi kan få rejsebeskrivelser og billeder. Det vil vi nødigt undvære.
    I må nyde Jeres sidste uge i Olvera, inden I drager videre på nye eventyr. Vi glæder os til et par billeder mere dernedefra.

    Masser af gode hilsner fra
    Troels og Emmy

    SvarSlet
  2. Tak for de dejlige beretninger fra jeres tur i det sydlige, Vi er helt misundelige på jer og gad godt at sidde på en cafe i nærheden.

    Kærlige hilsner fra Lone og Jørgen's kolega (Havnefogeden i Spodsbjerg)

    SvarSlet
  3. Kære Bodil og Jørgen. Tusind tak for rejsebreve, billeder og et postkort den anden dag. Olvera ser vidunderlig ud - og ikke mindst udsigten. Det er rent nydning, selv her fra min POV og mac.Udenfor skinner solen, lærken hænger over os og jorden grønnes, så her er altså også skønt. Og det var bare en hilsen. Glæder os til flere billedr. Og fortsat god uge i Olvera og fortsat god rejse. Nu er jeg spændt på om jeg kan finde ud af at sende og vælge profil???
    kh
    Solveig

    SvarSlet