lørdag den 20. februar 2010

Farvel til the never-ending winter


På Langeland sner det og sner det og sner det....
Og dette foto kan sikkert fjerne selv den mindste tendens til hjemve, når vi nu om ikke ret lang tid sidder på Siciliens sydkyst.
Good-bye her fra Illebølle, hvor vi næsten er så godt som færdige med at pakke bilen -lidt nervepirrende har det været, for bilen skal til omsyn i morgen tidlig og onsdag chekker vi ind på biltoget i Altona med afgang kl 20.22.
Vi glæder os og har ikke sommerfugle, men strudse i maven af bare rejseforventning.
Jeg er spændt på, hvordan jeg evner at være 'blogger' - det med netcafeer er helt nyt for mig. Har ikke en bærbar computer med for jo mindre vi har med, der kan stjæles, jo mere i fred får vi nok lov til at rejse. Den sicilianske mafiosa skal ikke få bid hos os.
Kærlig hilsen Jørgen og Bodil



8 kommentarer:

  1. Kære Bodil og Jørgen, hvor er det sejt med en blog! Det er jo et moderne postkort til alle os der må blive i al sneen og nøjes med at drømme os til sydligere himmelstrøg ... Rigtig god tur! Kærlig hilsen Lise

    SvarSlet
  2. Kære Bodil og Jørgen. Fantastisk at I lige nåede at "blogge" den. Rejs godt. Vi holder kontakt på bloggen. Kærlige hilsner Jens og Annette

    SvarSlet
  3. Kære Langelænder
    Jeg glæder mig til en fuldstængig rapport fra det dejlige Altona
    Knus Ole

    SvarSlet
  4. Hej Bodil og Jørgen.
    Vi tænker på jer og det forår, I nok er midt i nu.
    Her har det tøet et par dage, så vi aner enkelte grønne pletter på plænen.....mere sne varsles dog.
    Vi længes efter erantis og vintergækker!

    Håber alt er vel hos jer. vi glæder os til at høre nyt fra bella Italia.
    Husk at enhver katolsk pater med glæde velsigner både knæ, kærlighedsliv og kassebil.
    Knus fra Bøsseløkke

    SvarSlet
  5. Hej med jer.
    Håber alt skrider frem som i ønsker det. Jeg har lige fundet et billede af dig, Jørgen, på facebook. Du ser funky ud i din islænder. Det er et gammelt klassebillede. Knæhøj karse, siger jeg bare!
    Pas nu godt på maskinpistolerne og kantstenene.
    Maven vokser og alt er dejligt.
    Kærlige hilsner fra os på Islands Brygge

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Kære Bodil & Jørgen

    Det er jo dejligt at sidde her hjemme i det kolde DK og høre om jeres fantastiske tur og oplevelser.
    Misundelige vil vi ikke være, men vi ville da gerne have været med jer, ikke alene for de visuelle oplevelsers skyld, men vi kan jo ikke lade være at tænke på de kulinariske oplevelser ”i bliver udsat for” under jeres tur.
    Italien og Frankrig er nu efter vor mening de bedste lande udi det kulinariske. Spanien hvor vi kommer ofte for at besøge Rikke og børnebørnene er ikke helt dårlig, men de kan højst opnå en 3.plads.
    Rikke, Jonathan og Adanaya er her for øvrigt til på tirsdag, men vi bliver i København hele tiden. Så når vi lidt teater og bio i den uge. De har jo godt af lidt dansk kultur også !!

    Nu er det synd at du ikke har en mobil med et ”3” abonnement. Det er nemlig således at når man har det og man rejser i Italien, hvor 3 har deres eget net, taler man til og fra Danmark til Danmarks priser. De gange vi er der, nyder vi at kunne ringe hjem næsten uhæmmet til samme pris som hjemme!

    Bendt skal for øvrigt til Bologna sidst på måneden (arbejde) og det kunne jo være interessant om i var i nærheden, men til den tid er i jo nok langt væk derfra.

    Ellers er alt ok herhjemme, bortset fra at Anette har nyresten, vinteren er her endnu, det er sol fra en blå himmel, og i weekenden skal vi ned på –10 igen, siger de. Så hvor er foråret blevet af? Så derfor siger vi til jer: NYD DET. (nu begynder vi at blive misundelige)

    Hverdagen er som næsten som den plejer, og nu skal vi jo snart se Langelandsrevyen.
    Bendt er en del i Sverige med hans projekt (verdenspatentet, i ved) for det ser ud, som de er mere interesseret i at være med der end danskerne er og vil lave fabrikken der , og det er nok også der de store investorer skal findes.

    Ellers kører vi, som sædvanlig, frem og tilbage København-Illebølle ugentlig, og den køretur er jo triviel. Det er bedre at være enten det ene eller det andet sted. Tror snart jeg køber en flyver. Nåe nej, det er dyrt og det er ikke hurtigere hvis man regner det hele med, hjemmefra og til vi er i Illebølle. Det har jeg checket. Så vi må til at finde en form for tanke… et eller andet som gør at når man sidder i København og tænker på Illebølle, så er man er der sådan vupti.

    Rigtig god tur og pas godt på jer selv og men kør meget forsigtigt.

    Mange kærlige hilsener fra Anette og Bendt

    SvarSlet
  8. Hej Jørgen & Bodil,
    nu skal i vide at foråret er kommet til Illebølle. Solen står højt fra en blå himmel, næsten alt sneen er borte, det er 5 grader og flaget er hejst.
    Fortsat god tur fra os

    SvarSlet